1. Tekniske udfordringer: Det er nødvendigt at udvikle teknologi, der er i stand til at operere på ekstreme havdybder. Fjernbetjente køretøjer (ROV'er) og autonome undervandsfartøjer (AUV'er) udstyret med ekkolod, multistråle-ekkolod og andre kortlægningssystemer skal modstå høje tryk, kolde temperaturer og mørke for at indsamle data fra disse områder.
2. Utilgængelighed: De dybeste dele af havet, kendt som hadal-zonen, findes på fjerntliggende steder såsom Mariana-graven i Stillehavet. At rejse til, indsætte og betjene udstyr på sådanne isolerede og svært tilgængelige steder er logistisk komplekst og dyrt.
3. Harve omgivelser: Hadalzonen er karakteriseret ved ekstreme forhold, såsom højtryk, kolde temperaturer nær frysepunktet og totalt mørke. Disse faktorer kan påvirke funktionaliteten af instrumenter og sensorer, hvilket gør dataopsamling udfordrende.
4. Mangel på lys: De dybeste dele af havet modtager intet sollys, hvilket kræver specialiserede belysningssystemer til at optage billeder og videoer. Korrekt belysning er afgørende for at opnå detaljerede og nøjagtige visuelle oplysninger.
5. Begrænset udforskning: Til dato er kun en lille del af den dybeste havbund blevet udforsket og kortlagt. Havenes store størrelse og vidde udgør betydelige udfordringer med hensyn til at opnå en omfattende dækning.
6. Teknologiske begrænsninger: Eksisterende kortlægningsteknologier har begrænsninger med hensyn til rækkevidde, opløsning og nøjagtighed. Det er nødvendigt at udvikle nye og mere avancerede ekkolodssystemer og databehandlingsteknikker for at opnå højopløsningskortlægning af disse dybhavsmiljøer.
7. Omkostninger og ressourcer: Kortlægning af de dybeste dele af havet kræver betydelige økonomiske investeringer og dedikerede forskerhold. Udstyrets komplekse og specialiserede karakter samt de logistiske udfordringer gør det til en dyr indsats.
8. Miljøfølsomhed: Hadalzonen er et relativt uudforsket og skrøbeligt miljø, og at udforske det giver anledning til bekymring om potentielle økologiske påvirkninger fra forskningsaktiviteter. Det skal overvejes at minimere forstyrrelser og beskytte disse økosystemer under kortlægningsprocessen.
På trods af disse udfordringer gør igangværende teknologiske fremskridt, forbedrede sonarteknikker og internationale forskningssamarbejder fremskridt med at kortlægge den dybeste havbund. Det er dog vigtigt at erkende de vanskeligheder og begrænsninger, der er forbundet med at opnå omfattende og højopløselige kort over disse ekstreme undervandsmiljøer.
Selv om der er hundredvis af forskellige typer af kort, og hundredvis af forskellige symboler , som du kan finde på nogen af disse kort, er der et par fælles symboler , som du finder på næsten alle kort. Forståelsen af disse par almindelige symboler kan gøre forståelsen af resten af kortet ,
Sortehavet ligger mellem det sydøstlige Europa og det sydvestlige Asien. Det grænser op til Bulgarien, Georgien, Rumænien, Rusland, Tyrkiet og Ukraine.
Højderne på et kort er udtrykt som højden af et element over middelhavoverfladen. Middelhavniveau er den gennemsnitlige højde af havets overflade over en periode, normalt 19 år. Det bruges som referencepunkt til måling af højder, fordi det er relativt konstant og let kan bestemmes.
