Østrigs top 5 offentlige helligdage: Tradition, tro og national identitet

Østrigs helligdagskalender afspejler dets dybe katolske arv og moderne republikanske identitet. De fem mest betydningsfulde offentlige helligdage er:

1. Jul (Weihnachten) — 24.–26. dec: Årets højdepunkt. 24. dec (Heiliger Abend) er hovedfejring med familie, træ og gaver. 25.–26. dec er helligdage til besøg af udvidet familie og kirke.
2. Påske (Ostern) — Variabel (marts/april): Den centrale kristne højtid. Langfredag (ikke helligdag landeland men bredt holdt), påskesøndag og påskemåndag (helligdag) præges af gudstjenester, æg-jagt og traditionel mad (Osterpinze, lam).
3. Pinsedag (Pfingsten) — Variabel (maj/juni): 50 dage efter påske. Mindes Helligåndens nedfald. Pinsemåndag er helligdag; traditioner inkl. kirke, familieudflugter, regionale fester.
4. Nationaldag (Nationalfeiertag) — 26. okt: Fejrer 1955-neutralitets-erklæring og afsked for de sidste allierede okkupationstropper. Militære parader (Heldenplatz, Wien), åbne døre ved ministerier, og "Fit-Märsche" (motion-marsjer) landesomfattende.
5. Allehelgensdag (Allerheiligen) — 1. nov: En alvorlig katolsk helligdag der ærer alle helgener. Familier besøger kirkegårde for at pynt graver med lys og blomster (Totengedenken). Helligdag i alle delstater.

Bemærk: Fronleichnam (Corpus Christi) og Mariæ Himmelfart (15. aug) er også store religiøse helligdage med processioner, men de ovennævnte fem har den bredeste kulturelle/nationale resonans.