* Paris-aftalen: Paris-aftalen, der blev vedtaget i 2015, er en skelsættende international aftale, der har til formål at begrænse den globale opvarmning til et godt stykke under 2 grader Celsius, og at fortsætte bestræbelserne på at begrænse den til 1,5 grader Celsius. Aftalen omfatter tilsagn fra næsten 200 lande om at reducere udledningen af drivhusgasser.
* Antarktistraktat: Antarktis-traktaten, der blev underskrevet i 1959, er en international aftale, der regulerer aktiviteter i Antarktis. Traktaten forbyder enhver militær aktivitet eller atomprøvesprængninger i Antarktis og udpeger kontinentet som et videnskabeligt område.
* Protokol om miljøbeskyttelse til Antarktis-traktaten: Protokollen om miljøbeskyttelse til Antarktis-traktaten, der blev vedtaget i 1991, indeholder yderligere miljøbeskyttelsesforanstaltninger for Antarktis. Protokollen forbyder enhver aktivitet, der kan have en skadelig indvirkning på miljøet, og kræver miljøkonsekvensvurderinger for alle aktiviteter i Antarktis.
National indsats
* USA: USA har en lang historie med videnskabelig forskning i Antarktis, og har underskrevet Antarktis-traktaten og protokollen om miljøbeskyttelse. USA har adskillige forskningsstationer i Antarktis og udfører en række forskningsprojekter, herunder undersøgelser af klimaændringer, ismassebalance og havbiologi.
* Kina: Kina er en relativt ny aktør inden for antarktisk forskning, men har hurtigt udvidet sin tilstedeværelse i de senere år. Kina har bygget adskillige forskningsstationer i Antarktis og udfører en række forskningsprojekter, herunder undersøgelser af klimaændringer, glacialisdynamik og oceanografi.
* Rusland: Rusland har en lang historie med videnskabelig forskning i Antarktis og har underskrevet Antarktis-traktaten og protokollen om miljøbeskyttelse. Rusland har flere forskningsstationer i Antarktis og udfører en række forskningsprojekter, herunder undersøgelser af klimaændringer, ismassebalance og seismologi.
Forskning og overvågning
* Videnskabelig forskning: Forskere fra hele verden udfører forskning i Antarktis for bedre at forstå kontinentets klima, iskapper og økosystemer. Denne forskning hjælper med at informere beslutningstagere om de potentielle virkninger af klimaændringer på Antarktis og de bedste måder at beskytte kontinentet på.
* Overvågning: Satellitter og andre fjernmålingsteknologier bliver brugt til at overvåge tilstanden af Antarktis iskapper, havis og økosystemer. Denne overvågning hjælper med at opdage ændringer i Antarktis' miljø og til at spore klimaændringernes fremskridt.
Offentlig bevidsthed
* Uddannelse: Uddannelsesprogrammer er ved at blive udviklet for at øge bevidstheden om Antarktis og de trusler, det står over for fra klimaændringer. Disse programmer når ud til elever i alle aldre, fra folkeskole til universitet.
* Medie: Medierne spiller en vigtig rolle i at øge bevidstheden om Antarktis og de trusler, det står over for fra klimaændringer. Dokumentarer, nyhedshistorier og opslag på sociale medier er alle med til at informere offentligheden om vigtigheden af at beskytte Antarktis.
Udfordringer
Der er en række udfordringer ved at løse problemet med Antarktis-smeltning. Disse udfordringer omfatter:
* Antarktis afsides beliggenhed: Antarktis er det fjerneste kontinent på Jorden, hvilket gør det vanskeligt at udføre forskning og overvåge miljøet.
* Det barske klima: Antarktis har et meget barsk klima med ekstremt lave temperaturer, kraftig vind og kraftigt snefald. Disse forhold gør det vanskeligt at udføre forskning og betjene udstyr.
* Den politiske kompleksitet: Antarktis er styret af et komplekst system af internationale aftaler, som kan gøre det vanskeligt at træffe kollektive foranstaltninger for at løse problemet med klimaændringer.
På trods af disse udfordringer sker der fremskridt med at løse problemet med Antarktis-smeltning. Det internationale samfund arbejder sammen om at udføre forskning, overvåge miljøet og øge bevidstheden om de trusler, Antarktis står over for. Med fortsat indsats er det muligt at beskytte Antarktis for fremtidige generationer.
Farven på Mount Everest varierer afhængigt af tidspunktet på dagen, vejrforholdene og solens vinkel. Det ses dog generelt som en lysebrun eller grå farve. Dette skyldes, at bjerget består af en række klipper og mineraler, herunder granit, gnejs og kalksten, som giver det et broget udseende. Ved solo
Kissing Bridge er stolt af Western New Yorks berømte Colden Snowbelt . Området kan prale 700 skiable acres du kan nyde længe efter solen går ned. Høj intensitet lamper lyser over 75 procent af stedets skråninger så natteravne kan prøve en 550 fods lodret fald - under stjernerne. Sammen med en betage
tilbringe lidt tid i vinter i Ontario bringer mulighed for at nyde vintersport mod en naturskøn baggrund . Hoteller , hytter og bed and breakfast virksomheder ofte tilbyde lave sæson satser. Området har en kalender fuld af arrangementer og festivaler . Isfiskeri er populær og besøgende kan leje en h
