- Breddegrad og højde: De sydlige Andesbjerge ligger på høje breddegrader, mellem cirka 35 grader syd og 55 grader syd. På disse breddegrader modtager Jorden mindre direkte sollys, hvilket resulterer i lavere temperaturer, der er gunstige for gletsjerdannelse. Derudover er Andesbjergkæden høj i højden, med toppe, der når over 6.000 meter (19.700 fod). Højere højder oplever koldere temperaturer og øget nedbør, hvilket bidrager til dannelse og ophobning af sne og is.
- Nedbør og snefald: De sydlige Andesbjerge får betydelige mængder nedbør, især i form af snefald. De fremherskende vestenvinde, der stammer fra Stillehavet, bærer fugtrige luftmasser, der stiger og afkøles, når de møder bjergene, hvilket fører til kraftig nedbør på Andesbjergenes vestlige skråninger. Dette rigelige snefald bliver det primære kildemateriale til gletsjerdannelse.
- Atmosfæriske cirkulationsmønstre: Samspillet mellem vestenvindene og Andesbjergenes topografi skaber specifikke atmosfæriske cirkulationsmønstre, der påvirker nedbør og gletsjerdannelse. Disse mønstre omfatter:
- Orografisk stigning: Når den fugtige luft stiger op over Andesbjergene, afkøles og kondenserer den og danner skyer og nedbør på vindsiden (vestlig) af bjergene.
- Regnskyggeeffekt: På læsiden (østlig) af Andesbjergene oplever de nedadgående luftmasser opvarmning og udtørring, hvilket fører til en regnskyggeeffekt. Dette resulterer i tørrere forhold på de østlige skråninger og reduceret gletscherdannelse sammenlignet med de vestlige skråninger.
- Temperatur og solstråling: Mængden af solstråling, der når overfladen, spiller en afgørende rolle for gletsjerdannelse og afsmeltning. De sydlige Andesbjerge oplever variationer i solstråling på grund af ændringer i breddegrad og sæsonbestemte variationer i Jordens hældning. I vintermånederne, hvor solstrålingen er reduceret, fremmer køletemperaturerne gletsjervækst. I modsætning hertil forårsager øget solstråling i løbet af sommeren en vis smeltning og gletschertilbagetrækning.
- Lokal topografi og aspekt: Andesbjergenes topografi og orienteringen af bjergskråninger har også indflydelse på, hvor gletsjere dannes. Dale, cirques og stejle skråninger giver passende terræn til gletsjerophobning og flow. Gletsjere er mere tilbøjelige til at udvikle sig i områder med gunstige hældningsvinkler, der giver mulighed for ophobning og bevægelse af sne og is.
- Rester af gletsjere: Gletsjere i de sydlige Andesbjerge er rester af meget større iskapper, der eksisterede under tidligere istider. Disse gletschere overlevede det opvarmende klima ved at trække sig tilbage til højere højder og områder med optimale betingelser for deres bevarelse.
De indre og kystregioner i Antarktis oplever forskellige temperaturområder i løbet af januar, som er den varmeste måned i den antarktiske sommer: indre regioner: - gennemsnitstemperatur :Mellem -25 ° C (-13 ° F) til -45 ° C (-49 ° F) -Nætter:kan falde under -50 ° C (-58 ° F) - Dagstemperatur
Den gennemsnitlige tid, det tager at bestige Fuji-bjerget, er 7 til 8 timer , og den gennemsnitlige tid, det tager at klatre ned, er 5 til 6 timer . Dette kan dog variere meget afhængigt af den enkelte vandrers konditionsniveau, vejrforholdene og årstiden. At bestige Mount Fuji er en udfordrende,
Højden af Moskva har ikke en væsentlig indflydelse på dets klima. Moskva er præget af et kontinentalt klima, hvilket betyder, at det oplever kolde vintre og varme somre. Byens højde, omkring 156 meter over havets overflade, er relativt lav og forårsager ingen større variationer i klima eller vejrm
