Mount Everest Klatrelejre: Trappeklatringen Mod Toppen

At bestige Everest (8.848 m) kræver en flerugers rotation gennem en række højtliggende lejre til aklimatisering. Den standard Syd Col-rute (Nepal) bruger:

Primære Lejre

1. Basislejr (5.364 m / 17.598 ft): Khumbu-gletscher. Ekspeditions-HQ, telt, køkken, kommunikation. 2–3 uger her til aklimatiserings-rotioner.
2. Lejr 1 (6.065 m / 19.898 ft): Top af Khumbu-isfald. Første nat på bjerget. Spalte-fare.
3. Lejr 2 (6.500 m / 21.325 ft): Western Cwm ("Stille Dal"). Gletscher-bassinet, relativt sikkert. Hoved-akklimatiserings-lejr.
4. Lejr 3 (7.162 m / 23.500 ft): Lhotse-flanken. Bræt is-hældning (40–50°). Faste linjer. Ilt starter ofte her.
5. Lejr 4 / Syd Col (7.920 m / 26.000 ft): Sadlen mellem Everest & Lhotse. Døds-zone (<8.000 m). Sidste top-tur start. 12–18 timer rundtur.

Mellemliggende / Supplerende Lejre

• Lejr 1A (5.750 m), 2A (6.250 m), 3A (7.000 m), 4A (7.500 m) – brugt til ekstra aklimatisering eller vejr-forsinkelser.

Nord-siden (Tibet) Sammenligning

• Basislejr (5.150 m) → Lejr 1 (6.100 m) → Lejr 2 (6.500 m) → Lejr 3 (7.200 m) → Lejr 4 (8.300 m) → Top.
• Mindre teknisk (intet isfald), mere vind, længere top-dag.

Variabler

• Kommercielle operatører kan bruge færre lejre (spring 1A/2A/3A/4A over).
• Alpin-stil: minimale lejre, hurtig opstigning (elite kun).
• Lejr-placeringer skifter årligt med isfald-dynamik.

Fire hovedlejre + Basislejr er den standard "pit stop"-arkitektur. Hver nat højere udløser fysiologisk tilpasning – eller fiasko.