* Stærk vind: Toppen af Mount Everest er ofte udsat for kraftig vind, der kan nå hastigheder på op til 200 miles i timen. Disse vinde kan gøre det svært for klatrere at stå eller bevæge sig, og kan også få sne og is til at bygge sig op på bjerget, hvilket gør det sværere at klatre.
* Snestorme: Mount Everest er også kendt for sine snestorme, som kan vare i dagevis og kan dumpe fødder af sne på bjerget. Disse snestorme kan gøre det umuligt for klatrere at se eller bevæge sig, og kan også føre til laviner.
* Kolde temperaturer: Temperaturerne på Mount Everest kan falde til så lavt som -40 grader Fahrenheit. Disse kolde temperaturer kan gøre det svært for klatrere at holde sig varm, og kan også føre til forfrysninger og hypotermi.
* Højdesyge: Højdesyge er et almindeligt problem for klatrere på Mount Everest. Højdesyge opstår, når kroppen ikke er i stand til at få nok ilt fra luften. Symptomer på højdesyge omfatter hovedpine, kvalme, opkastning, åndenød og træthed. Højdesyge kan være dødelig, hvis den ikke behandles ordentligt.
Andre vanskeligheder
Ud over vejret står nutidens bjergbestigere på Mount Everest også over for en række andre udfordringer, herunder:
* Crowding: Mount Everest bliver mere og mere overfyldt, og flere og flere klatrere forsøger at nå toppen hvert år. Denne trængsel kan føre til forsinkelser på bjerget, og kan også øge risikoen for ulykker.
* Forurening: Forurening er et stort problem på Mount Everest. Klatrere efterlader affald, menneskeligt affald og endda døde kroppe på bjerget. Denne forurening kan forurene miljøet og gøre det sværere for klatrere at finde sikkert drikkevand.
* Klimaændringer: Klimaforandringerne har også indflydelse på Mount Everest. Gletscherne på bjerget smelter med en alarmerende hastighed, og snegrænsen stiger. Dette gør det sværere for klatrere at nå toppen og øger også risikoen for laviner.
Miljøforhold i Antarktis for dyrelivet Antarktis er det koldeste, tørreste og højeste kontinent på Jorden, og det er også hjemsted for en unik og mangfoldig række af dyreliv. De ekstreme miljøforhold i Antarktis udgør en række udfordringer for dyr, men de, der har tilpasset sig disse forhold, er i
Længden af dagslys på disse to datoer er ejendommelig på grund af Antarktis ekstreme breddegrad. Det er afgørende at huske, at Antarktis er det sydligste kontinent på Jorden, og det oplever ekstreme variationer i dagslystimer på grund af dets beliggenhed nær Sydpolen. 1. 21. juni – længste dag:
Antarktis er kendetegnet ved ekstremt lave temperaturer, store iskapper og unikt dyreliv tilpasset det barske polarmiljø. Det er det koldeste, tørreste og mest blæsende kontinent på Jorden. Det kendetegn ved Antarktis er dets iskappe, som dækker næsten hele kontinentet og rummer omkring 70 % af verd
