Hvorfor Panama ville have Canal Zone tilbage

Panamas kamp for at genvinde Canal Zone

De 1977 Torrijos-Carter-traktater returnerede Canal Zone til Panama (fuld suverænitet 1999). Nøgle-motivationer:

1. Historisk retfærdighed

1903-traktat (Hay-Bunau-Varilla) underskrevet af fransk agent, ikke panamaisk regering. Betragtet som påtvunget på en nyfødt nation (uafhængighed 1903).

2. Økonomisk suverænitet

• Kanal genererede milliarder; Panama modtog kun $250K/år annuitet (senere $2,3M).
• Kontrol betød 100% af told-indtægter + tilhørende økonomi (havne, logistik, turisme).

3. National stolthed & Suverænitet

• Zonen var en 10-mile-bred US-enklave, der bisede Panama – et land i et land.
• US militære baser, domstole, politi – panamaisk lov gik ikke.
• 1964 flag-opstande (21 panamaiere dræbt) mobiliserede krav.

4. Politisk stabilitet

Kanal-spørgsmålet dominerede indre politik; hver forhandlede retur. Løsning muliggjorde demokratisk konsolidering.

5. International support

• OAS, Non-Aligned Movement, FN-resolutioner støttede Panama.
• US global troværdighed (post-Vietnam) favoriserede forhandlet afgang.

Resultat: Fredelig overgang (1979–1999). Kanal drives nu af Autoridad del Canal de Panamá – højeffektiv, profitabel.