Ingen enkelt nation, organisation eller autoritet bærer fuldt ansvar for havet. Denne styringsgap ligger til grund for mange af havets mest brændende kriser: plastikforurening, overfiskeri, forsuring, stigende havvand, kysthabitat-tab og ureguleret udvikling.
Internationale rammer leverer ryggraden: FN's Havretskonvention (UNCLOS) definerer søzoner og ansvarsområder; International Maritime Organization regulerer skibsfart; regionale fiskeristyringsorganisationer overvåker delte bestande. Men håndhævelse forbliver fragmenteret, især på færdene uden for national jurisdiktion.
Fremskridt bygger på flerinteressent-samarbejde: regeringer forhandler traktater (som det nye High Seas Biodiversity Agreement), industrier antager bæredygtige praksisser, videnskabsmænd leverer data, NGO'er arbejder for beskyttelse, og kystfællesskaber gør anspråk på forvaltning. FN's Årtier for Havvidenskab (2021–2030) sigter mod at katalysere transformativ handling.
Havets sundhed afhænger i sidste ende af delt ansvar – erkendelse af, at havets grænser er økologiske, ikke politiske.
Nederlandene vandt Surinam gennem Breda-traktaten (1667), som endte den anden englæsk-hollandske krig. Betingelserne var en ren territorial udveksling: England afstod kolonien Surinam (erobret fra hollændere i 1667) til Nederlandene. Nederlandene afstod Nieuw-Nederland (inkl. Nieuw Amsterdam – i da
Theodore Roosevelts præsidentskab (1901–1909) var den afgørende periode for Panama-kanalen. Han omdannede et mislykket fransk forsøg til en amerikansk triumf gennem politisk vilje, strategisk diplomati og ingeniør-ledelse. Strategisk katalysator: Spansk-Amerikansk Krig (1898) Oregons 67-dages rejse
Semana Santa i Panama: En blanding af alvor & fejring Panamas påske (Semana Santa) smelter spansk katolsk tradition med afrikansk-karibisk og indfødte farver, skabende levende landsdækkende observationer. Langfredag: Hjertet i observationen Procesiones del Santo Entierro: Alvorlige processioner i b
