Eksklusiv Økonomisk Zone (EEZ): Det 200-sømil-maritime rettighedsområde

En Eksklusiv Økonomisk Zone (EEZ) er en maritim zone fastsat af FN's Havretskonvention (UNCLOS, 1982), hvor en kyststat har suveræne rettigheder (ikke fuld suverænitet) over naturressourcer.

Kerne-parametre

• Bredde: Op til 200 sømil (370 km / 230 mi) fra basislinjen (normalt lavvandslinjen).
• Udvidet kontinentalsokkel: Op til 350 nm (eller 100 nm ud over 2.500 m isobath) hvis geologiske kriterier er opfyldt (UNCLOS Art. 76).
• Vertikal omfang: Havbund, underbund, overliggende vande, og luftrommet ovenpå.

Suveræne rettigheder (UNCLOS Art. 56)

• Undersøgelse & udnyttelse af levende (fisk) og ikke-levende (olie, gas, mineraler, knolde) ressourcer.
• Energi-produktion fra vand (strømme, termisk, bølge) og vind.
• Kunstige øer, installationer, konstruktioner.
• Marin videnskabelig forskning (samtykke kræves).
• Miljøbeskyttelse (forurening-kontrol, bevarelse).

Hvad EEZ IKKE er

• Ikke territorialt hav: Ingen suverænitet over vand-søjlen; fremmede skibe nyder sejlsfrihed, overflyvning, og kabler/rørledninger (Art. 58).
• Ikke automatisk: Skal påkræves; ~150 kyststater har erklæret EEZ'er.
• Ikke anvendeligt på landelukkede stater (men de har transit-rettigheder).

Overlappende og tvister

Nabostater/ modsatte stater skille grænser ved aftale (midtlinje/relevante omstændigheder). Store tvister: Sydkinesisk Hav, Østmiddelhavet, Beaufort Sea (Canada/USA), Falklands/Malvinas.

Økonomiske indsatser

EEZ'er omfatter ~38% af globalt havareal og 90% af global fiskefangst. De er den juridiske grundlag for "Blå Økonomi" – offshore energi, havbunds-mining, bioprospektering, akvakultur.