En delta er en karakteristisk landform, der skabes ved en flods munding, hvor den udmunder i et større, relativt stille vandlegeme—som et hav, en sø, en sø eller en anden flod. Når flodens strøm bremser, mister den den energi, der er nødvendig for at bære sin sediment-last, og aflejrer sand, silt og ler. Med tiden bygger disse aflejringer op til en vifterformet eller trekantet slette, der udvider sig ud fra flodens munding.
Ordet "delta" kommer fra det græske bogstav Δ (delta), der minder om den trekantede form af mange klassiske deltaer, som Nildeltaet. Dog varierer deltaer bredt i form, fra små, lokale aflejringer til store, komplekse systemer, der strækker sig over hundredvis af kvadratkilometer.
Deltaer er blandt de mest biologisk productive økosystemer på Jorden. Deres næringstof-rige vande understøtter diverse habitater for fisk, fugle og planteliv. For mennesker giver deltaer frugtbart jordbrugsjord, ferskvandsressourcer, fiskeri og strategiske lokationer for havne og byer. De er dog også meget sårbare for oversvømmelser, erosion, subsidens og menneskelige indgreb såsom dam-konstruktion (som reducerer sediment-forsyning), forurening og land-reklamation.
Berømte eksempler inkluderer Mississippi-deltaet, Ganges-Brahmaputra-deltaet og Mekong-deltaet—hvert et dynamisk landskab formet af spillet mellem flod og hav.
New York City er den største med ca. 8,4 millioner indbyggere.
Ressourceforbandelse i nordøst-underregionen Nordøst-underregionen i en afrikansk kontekst henviser typisk til områder som Niger-deltaet (Nigeria), sydligt Chad-bassinet, og Blå Nil-regionen (Sudan/Sydsudan) – alle rige på hydrokarboner. Olierigdom er blevet en primær driver for voldelig konflikt om
Klynger af jordskrælv-epicentrer i et område angiver specifikke jordskorpe-træk og tektonisk aktivitet: 1. Forskydefejl Flere epicentre tyder på aktive fejl – sprækker, hvor plader interagerer (konvergent, divergent, transform). 2. Pladetektonik-dynamik Epicenter-mønstre afslører pladebevægelses ret