De Forenede Stater af Amerika (CSA): Secession, Slaveri og Krig

Rettelse af Navnet

Enheden var De Forenede Stater af Amerika (CSA) (1861–1865), ikke "Confederation States America". Den blev dannet af elleve sydstater der separerede sig fra USA.

Secessionsrækkefølge (1860–1861)

1. South Carolina – 20. dec 1860
2. Mississippi – 9. jan 1861
3. Florida – 10. jan
4. Alabama – 11. jan
5. Georgia – 19. jan
6. Louisiana – 26. jan
7. Texas – 1. feb (folkeafstemning 23. feb)
8. Virginia – 17. apr (efter Fort Sumter)
9. Arkansas – 6. maj
10. Tennessee – 8. jun (folkeafstemning)
11. North Carolina – 20. maj

(Missouri og Kentucky havde dobbelte regeringer; påstået af CSA men aldrig fuldt kontrolleret.)

Kernårsagen: Slaveri

De secessionsforklaringer udstedt af separerende stater (SC, MS, GA, TX) angiver eksplicit: bevarelse af slaveri som primært motiv. CSA-forfatningen (marts 1861) forankrede slaveri permanent (Art. I § 9(4): "Ingen lov... der forringes retten til ejendom i negerslaver skal vedtages").

Økonomisk System

"Bomuldriget" byggede på slavearbejde (4M mennesker, 1860) producerende 75% af verdens bomuld. Plantageelite frygtede republikansk platform (Lincoln) ville begrænse slaveriets udvidelse → evig udryddelse.

Politisk Udløser

Lincolns valg (nov 1860) med nul sydstatlige stemmer overbeviste Deep South om at deres interesser ikke kunne beskyttes i Unionen. Separation startede før indsættelse.

Dannelse

4. feb 1861: Delegater mødes i Montgomery, AL. Midlertidig forfatning (8. feb). Jefferson Davis (MS) valgt præsident; Alexander Stephens (GA) vicepræsident. Permanent forfatning (11. mar). Hovedstad flyttet til Richmond, VA (maj 1861).

Resultat

Fire år med borgerkrig (620.000+ døde), frigivelse (13. tilføjelse), konfedereret nederlag (apr 1865), Rekonstruktion. CSA blev aldrig anerkendt som suveræn stat af nogen fremmaggt (men UK/Frankrig gav krigsførende status).