Østindisk ankomst til Couva, Trinidad: Bevarelse af kultur i et nyt land

Da de første kontrakt-arbejdere fra Indien ankom til Couva, Trinidad (start 1845, top 1850'er–1917), stod de over for et brutalt plantage-system, men begyndte straks at genopbygge deres kulturelle verden.

Ummidellabe kultur-bevarings-strategier

• Religiøs praksis: Etablerede hindu-templer (mandirs) og muslimske moskeer indenfor barakker/landsbyer. Fejrede Diwali, Phagwa (Holi), Eid, Ramadan, Kartik med olielamper, farver, bønner, faste.
• Sprog: Talte Bhojpuri, Awadhi, Hindi hjemme. Udviklede Trinidad Bhojpuri (kreoliset). Videregået mundtligt; senere skrevet i Devanagari/Romansk skrift.
• Livscyklus-riter: Chhathi (6. dag fødselsdag), Mundan (første hårklipning), Vivah (bryllup – flerdag, vedisk), Antyesti (bisdættelse – kæmpede for rettigheder).
• Kaste & Slægt: Vedligeholdt jati netværk til ægteskab, gensidig hjælp, tempel-ledelse. Tilpasset plantage-hierarki.
• Madkultur: Dyrkede dhania, baigan, karela, ochro, ris, dhal i "jord-frugt" parceler. Laget på chulha (ler-ovn). Roti, curry, achar, mithai.
• Musik & Dans: Chowtal, Bhajan, Kirtan, Tan-sang, Tassa-trommer, Nagara. Senere: Chutney, Baithak Gana (fusion).

Fællesskabs-byggelse i Couva

Couva blev et stort indo-trinidadisk center. Exchange Village, California, Balmain, Esperanza gods'er voksede til landsbyer. Couva Mandir og Jinnah Memorial Moskee blev landmarks. Årligt Ramleela (åben-luft Ramayana) ved Cedar Hill er en national begivenhed.

Forhandling & Modstand

• Petitionerede for rettigheder, jord i stedet for retur-passage (1869+).
• Strajk (1884, 1919, 1937) for lønninger, forhold.
• Byggede skoler (Canadian Mission, senere offentlige) – læse-evne prioritet.

Ved 1917 (slut på kontrakt-arbejde) var en distinkt indo-trinidadisk identitet smedet – rodfæstet i Indien, formet af Trinidad, centreret i steder som Couva.