Hvornår udviklede Spanien en stærk centralregering? 1700-tallets Bourbon-reformer

Spanien manglede en stærk centralregering indtil 1700-tallet.

Før 1700: Sammensat monarki

• Habsburg-hersker (1516–1700): Kroner af Castilien, Aragon, Navarra, Portugal (1580–1640), Neapel, Sicilien, Milano, Nederlandene, Amerika — hver med egne love (fueros), Cortes, skattesystemer, sprog.
• Kongen regerede via råd (Rådet for Castilien, Aragon, Indien, osv.) — forhandlede med lokale elite.
• Svag fiskal-militäror kapacitet; gentagne statsbankerotter; opstande (Katalonien 1640, Portugal 1640, Neapel 1647).

1700–1714: Spansk tronefølgestrid

Bourbon Philip V (oldeson af Louis XIV) vinder tronen; Østrig får Spanske Nederlandene/Italien.

Bourbon-reformer (1707–1788)

• Nueva Planta-dekreter (1707–1716): Ophævede aragonesisk/katalansk/valenciansk/majorcansk fueros; pålagde castilianske love, sprog, administration.
• Intendantter (1718+): Kongelige embedsmænd, der omgik lokale eliter for skat, ret, militær.
• Centraliserede ministerier: Stat, Krig, Marine, Indien, Skat (1714+).
• Militærreform: Regimenter, officerkorps, kaserner.
• Økonomisk: Frit handel inden for riget (1765, 1778), minedriftsgenoplivning, landbrugsselskaber.

Resultat

Ved Charles III (1759–88) var Spanien en centraliseret absolutistisk stat med ensartet administration — muliggør senere liberal/konstitutionelle kampe (1812 Cádiz-grudlov).