Begivenheder (1300'erne–1500'erne), der drev europæisk global udforskning

Katalysatorer for opdagelsestiden

1. Korsfarerbevægelsen (1095–1291): Kontakt med islamiske luksusvarer (krydderier, silke, sukker) skærped europæisk appetit på direkte østhandel.
2. Mongoliske erobringer (1206–1368): Pax Mongolica åbnede kortvarigt Silkevejen; dens kollaps (svartedauen, fragmentation) afbrød landruter.
3. Optræden af Det Osmanniske Rige (1299–): Osmannersk kontrol over Konstantinopel (1453) og Østmiddelhavets nøglepunkter forøgede omkostninger og risici for kristne handlere.
4. Den Sorte Død (1347–1351): 30–60% dødelighed → arbejdsmangel → højere lønninger → overskudskapital til risikable ventures; forsvækkede feudal bånd.
5. Renæssancen (14.–17. årh.): Humanisme, nysgerrighed, klassisk geografi (Ptolemæus), ny teknologi (kompas, astrolab, portolankort, karavelskibe).
6. Prins Henrik Sejleren & Portugisiske pionerer (tidlig 1400-tal): Systematisk atlantisk udforskning (Madeira, Azorer, Vestafrika) finansieret af Christus-ordenen.
7. Faldet af Granada (1492) & Columbus: Enet Spanien søgte ny rute til Indien; pavelige boller delte verden (Tordesillas-traktaten).

Disse indbyrdes kræfter – økonomisk nød, teknologisk evne, religiøs ivrighed og geopolitisk rivalitet – skudt Europas globale expansion i gang.