Oslo-aftalerne, der blev underskrevet i 1993 mellem Israel og Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation (PLO), var et banebrydende skridt mod fred og løsning af den israelsk-palæstinensiske konflikt. Aftalerne, der blev forhandlet i hemmelighed i Oslo, Norge, havde til formål at etablere en ramme for at løse nogle af de vanskeligste problemer i konfliktens kerne. Her er målene og de vigtigste resultater af Oslo-aftalerne:
1. Oprettelse af Den Palæstinensiske Myndighed (PA):
- Oslo-aftalerne etablerede Den Palæstinensiske Myndighed som det midlertidige styrende organ for det palæstinensiske folk på Vestbredden og Gaza-striben.
- PA var ansvarlig for at administrere forskellige aspekter af det palæstinensiske liv, herunder uddannelse, sundhed, social velfærd og økonomisk udvikling.
2. Overførsel af territorier og beføjelser:
- Aftalerne opdelte Vestbredden og Gaza i tre områder:Område A (under fuld palæstinensisk kontrol), område B (under palæstinensisk civil kontrol og israelsk sikkerhedskontrol) og område C (under fuld israelsk kontrol).
- Israel gik med til gradvist at trække sine tropper tilbage fra visse områder på Vestbredden og Gaza og overføre kontrollen til det palæstinensiske selvstyre.
3. Palæstinensisk selvstyre og anerkendelse:
- Aftalerne anerkendte PLO som den legitime repræsentant for det palæstinensiske folk.
- Israel anerkendte palæstinensernes ret til selvstyre, hvilket åbnede vejen for etableringen af en fremtidig palæstinensisk stat.
4. Ramme for forhandlinger:
- Oslo-aftalerne lagde en ramme for fremtidige forhandlinger mellem Israel og palæstinenserne om territoriernes permanente status og andre kernespørgsmål i konflikten.
- Emner, der skulle behandles, omfattede Israels endelige grænser og en potentiel palæstinensisk stat, Jerusalems status, ret til tilbagevenden for palæstinensiske flygtninge og sikkerhedsordninger.
5. Økonomisk samarbejde og udvikling:
- Aftalerne forudså økonomisk samarbejde mellem Israel og det nyoprettede palæstinensiske selvstyre.
- Der blev lovet international bistand til at støtte den økonomiske udvikling af de palæstinensiske områder.
6. Fred og forsoning:
- Oslo-aftalerne havde til formål at fremme fred og forsoning mellem israelere og palæstinensere og afslutte årtiers konflikt og vold.
- Aftalerne opfordrede begge sider til at give afkald på vold og arbejde hen imod fredelig sameksistens.
7. Midlertidige foranstaltninger og begrænsninger:
- Oslo-aftalerne var tænkt som en midlertidig ordning, der førte til en omfattende fredsaftale.
- Aftalerne indeholdt bestemmelser om yderligere forhandlinger og løsning af udestående spørgsmål.
- Forhandlingerne mødte dog udfordringer og tilbageslag, og den endelige statusaftale blev aldrig til noget.
Oslo-aftalerne repræsenterede en ambitiøs og håbefuld indsats for at skabe en fredelig løsning på den israelsk-palæstinensiske konflikt. Mens de manglede at opnå en omfattende fredsaftale, lagde aftalerne grundlaget for fremtidige forhandlinger og dialog mellem de to parter. De er fortsat en vigtig milepæl i historien om fredsprocessen i Mellemøsten.
I begyndelsen af 1989 kom jerntæppet ned og flere østeuropæiske lande genvandt deres uafhængighed fra USSR . I eftersom år , lande, der var blevet set som en homogen østblok regenereret deres mangfoldige kulturarv og traditioner. De har også åbnet deres grænser giver rejsende til at udforske deres
Marmaris er et turistmål af særlig interesse for det unge publikum på grund af den overflod af klubber og barer, dansescene og forholdsvis billig drinks. En stor del af turismen kommer fra Storbritannien og Tyskland. Bar Street -området nær havnefronten er de mest populære for natteliv. For enhver,
mellem Madrid , Barcelona og Balearerne i Middelhavet , mange besøgende til landet aldrig vove ud over det sydlige og centrale Spanien. Turister heldige nok til at tage i seværdigheder i det nordlige Spanien har mulighed for at løbe med tyre i Pamplona , slappe af på strandene i San Sebastian og tou
