Hvorfor Rom annekterede Cypern i 58 f.Kr.

Den romerske annektering af Cypern handlede mindre om øen selv end om at afregne i Republikens borgerkrige.

Katalysator: Ptolemy XII's dårlige indsats

Ptolemy XII Auletes, konge af Egypten og Cypern, satte på Pompeius den Store mod Julius Caesar. Efter Pompeius' nederlag ved Pharsalus (48 f.Kr.) flygtede Ptolemy til Cypern, med håb om at ride ud af stormen.

Roms kalkulus

• Straff: At støtte den tabende side i et romersk borgerkrig var forræderisk for en klientekonge.
• Strategisk værdi: Cypern kommanderede østlige Middelhavs-søveje og producerede kobber, træ og korn.
• Indtægt: Annektering betød direkte skatteindsamling for den romerske skatkammer – afgørende efter års krigsudgifter.

Udfaldet

Cato den Yngre blev sendt for at tage besiddelse. Ptolemy, da han opdagede, at modstand var meningsløs, begik selvmord. Cypern blev en romersk provins (initielt tilknyttet Cilicia), og forblev under romersk/byzantinsk styre i næsten syv århundreder.

Ironi

Ptolemy XII genvandt senere Egyptens trone med romersk militærhjælp – efter at have betalt en massiv bestikkelse til Caesar og Pompeius' arvinger. Cypern dog forblev romersk.