Cypriotiske jøder: En to-ahrtusinde historie

Den jødiske tilstedeværelse på Cypern er en af de ældste kontinuerlige diaspora-fællesskaber, der strækker sig over 2.300 år. Deres historie spejler øens turbulente erobringer.

Historisk bue

• Hellenistisk/Romersk tid (3. årh. f.Kr. – 4. årh. e.Kr.): Store fællesskaber i Salamis, Paphos, Kition. Apostlenes Gerninger registrerer Barnabas (en cypriotisk jøde) og Paulus prædiker der. 115-117 e.Kr. Diaspora-opstand mod Rom ødelagde fællesskabet; Salamis ødelagt.
• Byzantinsk periode: Restriktioner under kristne kejser; fællesskabet aftog men bestod.
• Middelalder (Korsfarer/Lusignan/Venetiansk, 1191-1571): Genoplivning. Jøder fra Europa og Levante bosatte sig i Famagusta, Nikosia. Engageret i handel, tekstil-farbning, medicin. Lidd under venetianske restriktioner.
• Osmannisk herredømme (1571-1878): Status som dhimmis. Fællesskabet stabiliserede; sefardiske flygtninge fra Iberien ankom. 19. århundrede rejsebeskrivelser nævnte nogle hundrede familier.
• Britisk tid (1878-1960) & Uafhængighed: langsom vækst. WWII: Cypern værnede jødiske flygtninge (interneringslejre for ulovlige indvandrere til Palæstina). 1948: Mange rejste til Israel.

I dag

Ca. 1.500-2.000 jøder bor på Cypern (mest i Nikosia, Limassol, Larnaca). Fællesskabet er blandet asjkenazisk/sefardisk, betjent af en synagoge, Chabad-center, jødisk skole og kosher-faciliteter. De er integrerede professionelle, forretningsfolk og et voksende antal israelske udvandrere. Cyprus Jewish Community Centre i Larnaca er et moderne hub.

Cypriotiske jøder har bidraget til handel, kultur og øens multikulturelle væv i årtusinder – en levende bro mellem Europa, Mellemøsten og jødisk historie.