Hvad var det internationale samfunds handlinger under det armenske folkedrab?

Under det armenske folkedrab var det internationale samfunds reaktion stort set utilstrækkelig og ineffektiv. Mens nogle lande og enkeltpersoner rejste bekymringer og tilbød hjælp, manglede konkrete handlinger for at forhindre eller stoppe folkedrabet. Her er nogle bemærkelsesværdige handlinger truffet af det internationale samfund under det armenske folkedrab:

1. Diplomatiske bestræbelser:

- USA udtrykte sin bekymring og fordømmelse af massakrerne, men tog ingen væsentlige skridt for at gribe ind eller presse den osmanniske regering.

- Europæiske magter som Storbritannien, Frankrig og Rusland udsendte offentlige erklæringer, der fordømte grusomhederne, men forfulgte også deres interesser og diplomatiske forbindelser med Det Osmanniske Rige.

2. Humanitær bistand:

- Flere nødhjælpsorganisationer, herunder den amerikanske komité for armensk og syrisk nødhjælp og den tyske nødhjælpsfond for det nære østlige område, ydede humanitær bistand til armenske overlevende.

- Den amerikanske regering bevilgede midler til nødhjælpsindsatsen og sendte medicinsk personale for at hjælpe de overlevende.

3. Øjenvidneberetninger og rapportering:

- Journalister, missionærer og diplomater rapporterede om de grusomheder, de var vidne til i Armenien. Disse rapporter hjalp med at øge bevidstheden om folkedrabet internationalt.

- Den tyske ambassadør i Tyrkiet, Hans von Wangenheim, sendte detaljerede beretninger om massakrerne til sin regering og opfordrede dem til at tage affære.

4. Internationale undersøgelser:

- I 1915 besøgte en undersøgelseskommission nedsat af de allierede magter Armenien og indsamlede beviser for de begåede grusomheder. Deres resultater blev offentliggjort i Bryce Report, som dokumenterede folkedrabet.

- Folkeforbundet nedsatte senere en international kommission til at undersøge begivenhederne i Armenien, men dens resultater blev først offentliggjort efter krigen.

5. Efterkrigsprocesser og anerkendelse:

- Efter krigen oprettede de allierede magter militærdomstole for at retsforfølge osmanniske krigsforbrydere, men de fleste blev frikendt eller fik milde domme.

- Nogle lande, som Frankrig og Uruguay, anerkendte det armenske folkedrab og fordømte grusomhederne, men en udbredt international anerkendelse kom først langt senere.

Samlet set var det internationale samfunds reaktion under det armenske folkedrab præget af mangel på beslutsom handling, politiske overvejelser og utilstrækkeligt pres på den osmanniske regering for at stoppe grusomhederne.