Jugoslavisk indvandring til USA: To store bølger

Første bølge: 1890-1914 (Før 1. Verdenskrig)

• Tal: ~250.000
• Oprindelse: Primært Kroatien (Dalmatien, Istrien), Slovenien, Bosnien-Hercegovina
• Demografi: Unge mænd; bonder, minearbejdere, industrielle arbejdere
• Destinationer: Pennsylvania/Ohio stal (Pittsburgh, Youngstown), Minnesota Jernbaner, Montana/Colorado kobber, California landbrug, Great Lakes skibsfart
• Mønster: Gjestearbejder-intension (tjene, vende); mange blev; kæde-migration fulgte
• Fællesskaber: Broderskabs-selskaber (Kroatisk Broderskabs-Union, Slovensk National Benefit Selskab), menigheder, kroer, aviser

Anden bølge: Efter 2. Verdenskrig (1945-1990'ere)

• Tal: ~500.000+ (inkl. forskudte, flygtninge, familiegenforening)
• Oprindelse: Bredere: Serbien, Kroatien, Bosnien, Vojvodina, Makedonien, Montenegro
• Demografi: Blandet: politiske flygtninge (anti-kommunistiske), forskudte personer, fagfolk, familiemedlemmer
• Profiler: Intellektuelle, officer, præster, mellemklasse flygtende Tito; senere, økonomiske migranter 1960'erne-80'erne
• Destinationer: Chicago (størst), Cleveland, Detroit, Pittsburgh, NYC, LA, Milwaukee, Butte MT
• Institutioner: Nationale sale, Ortodokse/Katolske/Muslimske menigheder, kulturelle festivaler, politiske advokati-grupper

Tredje bølge: 1990'ernes krige

~150.000+ bosniske flygtninge (1992-98) — distinkt kohort, mest muslimske, bosat af USRAP (St. Louis, Chicago, Atlanta, Jacksonville, Phoenix, Utica).

Nutidig identitet

Efterkommere identificerer ofte som "Jugoslavisk-amerikaner" (civisk nostalgi) eller efter specifik etnicitet (Kroatisk-amerikaner, Serbisk-amerikaner, osv.). 2020 Census: ~300K påstår Yugoslav/Serbisk/Kroatisk/Slovensk/Boskisk/Makedonsk/Montenegrinsk arv (overlappende kategorier).