Otto von Bismarck: Arkitekten bag den tyske enhed

Otto von Bismarck (1815–1898) betragtes universelt som den eneste mest ansvarlige figur for foreningen af Tyskland i 1871.

Hvordan han gjorde det: "Blod og Jern"

Som Præsident for Prussiens ministerråd (1862–1890) og første Kansler for Det Tyske Rige (1871–1890) designerede Bismarck forenigen gennem:

1. Diplomatisk isolering af Østrig: Sikrede russisk neutralitet (Alvensleben-konvention), fransk tvetydighed, italiensk alliance.
2. Anden Slesvig-krig (1864): Prussen + Østrig vs. Danmark → vandt Slesvig-Holsten.
3. Prøjsisk-østrigsk krig (1866): Knuste Østrig på 7 uger (Königgrätz). Opløste Den Tyske Forbund; dannede Nordtysk Forbund (Prusse-domineret, nord for Main).
4. Fransk-prøjsisk krig (1870–71): Provokerede Frankrig via Ems-depeschen. Sydtyske stater (Bayern, Württemberg, Baden, Hessen) sluttede sig til Prussen. Sejr ved Sedan; Paris belejet.
5. Proklamation (18. jan 1871): Wilhelm I erklæret Tysk Kejser i Versailles Spejlsalen. Tyskland forenet under prøjsisk hegemoni – uden Østrig (Kleindeutsche Lösung).

Arv

• Realpolitik-mester: Pragmatisk, ruthless, opportunistisk.
• Sociallovgivning: Banebrydende velfærdsstat (sundheds-, ulykkes-, alderdomssikring) for at underminere socialister.
• Kontroversiel: Autoritær, antikatolsk (Kulturkampf), antipolsk, manipulerede kriser. Hans frafald (1890) og systemets rigiditet bidrog til 1. verdenskrig.

Uden Bismarck er et forenet tysk nationalstat i 19. århundrede meget usandsynligt. Han forbliver archetypen for statsmand som arkitekt.