Den nationalisme-bølge der sved Østeuropa i 1990'erne

1990'erne tegnete ikke bare kortene om i Østeuropa – de udløste en magtfuld bølge af nationalisme, der omformede regionens politiske, kulturelle og etniske landskab.

Hvorfor netop så? Den perfekte storm

Tre seismiske skift sammentraf:

• Sovjetunionens kollaps (1991): Den ideologiske lim der holdt multi-etniske stater sammen, fordampede over natten.
• Kolde Krigs slut: Supermagt-rivalitet undertrykkede ikke længere lokale ambitioner.
• Opståen af etnisk konflikt: Længe slumrende spændinger – ofte håndteret, nogle gange brutalt, under kommunistisk herredømme – udbrød i åben konfrontation.

Hvordan denne nationalisme så ud

Bevægelser på tværs af regionen – fra Baltikum til Balkanen – delte en kerne-drivkraft: påstå en bestemt etnisk gruppe eller nations interesser, suverænitet og distincte identitet. Det manifesterede sig som:

• Uafhængighedserklæringer (Litauen, Letland, Estland, Ukraine mv.)
• Voldelig opbrydelse af Jugoslavien langs etniske linjer
• Opkomst af nationalistische partier i Rumænien, Ungarn, Polen og videre
• Debatter om sproglove, statsborgerskab og mindretals-rettigheder

Arv: stadig udfoldende

Tre årtiere senere ekkoer 1990'ernes nationalisme-bølge stadig i grænse-strider, mindretals-politikker, og regionens forhold til EU og NATO. At forstå det er essentielt for at gribe Østeuropa i dag.