Oldtidens Grækenland's to hovedbeskæftigelser: Landbrug og handel

1. Landbrug

Græklands bjergede terræn begrænsede det dyrkningsdygtige land, men landbrug var ryggraden i økonomien. Vigtige afgrøder:

• Korn: Hvede, byg (stamner til brød/grød).
• Oliven: Presset til olie – afgørende til madlavning, belysning, kosmetik og eksport.
• Vindruer: Spist frisk, tørret til rosiner, fermenteret til vin.

Landmænd terrasserede bratte bakker med stenmure for at skabe dyrkningsdygtige perceler – en praksis stadig synlig i dag.

2. Handel

Græklands indsavnede kystlinje og talrige øer skabede naturlige havne, der gjorde søhandel til en naturlig fordel. Græske handlsmænd udvekslede:

• Eksport: Olivenolie, vin, keramik, tekstiler, metalvarer.
• Import: Korn (fra Sort Hav/Egypten), træ, metaller, luksusvarer.
• Partnere: Andre græske bystater, Egypten, Fønikien, Persien, Italien.

Hvorfor disse to dominerede

1. Middelhavsklima: Varme, tørre somre og milde, vade vintre ideelle til oliven/vindruer.
2. Geografi: Dårlig jord pressede overskudsbefolkning til kysten; havadgang muliggjorde handelsnetværk.
3. Ressourceknaphed: Mangel på korn tvang til importafhængighed, stimulerede eksport-orienteret produktion.

Sammen bæredygtiggjorde landbrug og handel polis-systemet og finansierede kulturelle præstationer.