Hvordan Mexico Trak Sættere Til Texas (1820'erne–1830'erne)

Efter uafhængighed fra Spanien (1821) søgte Mexico at bebefolk sin nordlige grænse-territorie Tejas for at skabe en buffer mod Comanche-angreb og US-ekspansion. Den nationale og statslige (Coahuila y Tejas) regeringer udrulli flere incitamenter:

1. Generøse Jordtildelinger (Empresario-systemet)

• Empresarios (agenter som Stephen F. Austin, Green DeWitt, Martín de León) modtog store arealer til at rekruttere familier.
• Hver familiehoved kunne modtage 1 league (1.792 hectar) til græsning + 1 labor (72 hektar) til dyrkning — ~1.864 hektar i alt — for et nominelt gebyr (~$184, betalbart over 6 år).
• Ingen ejendomsskatter i 6–10 år.

2. Religionsfrihed (Med Betingelser)

• Mexicos 1824-forfatning garanterede katolicisme som statsreligion men tillod privat udøvelse af andre tro.
• Trak US-protestanter, europæiske katolikker og jøder, der søgte toleranse, der ikke fantes i nogle US-stater.
• Sættere var forventet at nominelt acceptere katolicisme (mange gjorde det pro forma).

3. Økonomiske Incitamenter

• Skattemæssige fritagelser (6–10 år).
• Toldfri import af værktøjer, maskiner, husstandsvarer i 7 år.
• Lav-rente lån fra statsmidler til irrigation, møller, gin-anlæg.

4. Aktiv Promovering

• Pamphletter, avisannoncer i US (New Orleans, Nashville, Cincinnati) og Europa.
• Empresarios fungerede som rekrutterere; Austins koloni bragte alene 300+ familier i 1825.
• Jordkontorer i San Antonio de Béxar, Nacogdoches.

5. Kolonisationslove (1823, 1825)

• Satte krav: bosætning inden for 6 år, byg bolig, dyrk jord, sver troskab mod Mexico.
• Gav juridisk ramme for jordtitler, tvistløsning, lokal styring (ayuntamientos).

Ved 1830 überwog anglo-amerikanske sættere (~30.000) tejanoer (~4.000), hvilket satte scenen for Texas-revolutionen (1835–36).