Panamas Jordbrug: Landbrug Dominerer, Ikke Skovbrug

Modsat forestillingen om en jungledækket istmus dækker jordbrugsjord – ikke skov – den største del af Panamas territorium.

Verdensbank Data (2016)

• Jordbrugsjord: 41,4% (eng 28%, acker 7%, permanente afgrøder 6%)
• Skovareal: 43,6% (ned fra 58% i 1990)
• Andet (byer, vådområder, øde): ~15%

Bemærk: "Jordbrugsjord" inkluderer eng (kvægavl), som er omfattende men lavintensivt. Skovdækning forbliver høj globalt men aftager.

Vigtige Landbrugszoner

• Stillehavets "Tørkebue" (Herrera, Los Santos, Coclé): Kvægavl, ris, mais, sorghum, vandmelon, sukkerroer.
• Vestlige Højlande (Chiriquí, Veraguas): Kaffe (Boquete, Volcán), grøntsager, frugt, mejeri.
• Central Panama (Panamá Oeste, Colón): Ananas, banan, platan, sukkerroer (store plantager).
• Darién (Øst): Selvforsyningslandbrug, træudvinding, udvidende kvæggrænse (afskovningsdriver).

Skovdækning: stadig Betydelig men Truet

• Panama beholder ~43% skov – blandt de højeste i Centralamerika.
• Darién Nationalpark (5.790 km²) og La Amistad (grænseoverskridende) beskytter store primærslove.
• Afskovningsdrivere: kvægudvidelse, selvforsyningslandbrug, ulovlig træhugst, minedrift, infrastruktur (Pan-American Highway færdiggørelse).
• REDD+ programmer, indfødte comarcas (Guna Yala, Emberá-Wounaan, Naso Tjër Di) er nøglen til bevarelse.

Kanalvandindløbsfaktoren

Panamakanalens vandindløb (3.300 km²) kræver skovdækning for at regulere vand til sluseoperationer. Dette skaber en unik økonomisk incitament for genplantning og beskyttelse – forbinder global handel med lokal økologi.

Panama er et land af kontraster: en global logistikhub, der skærer en biodivers istmus, hvor kvægeng og skovsky gør krav på hver hektar.