Hvorfor mexikanske embedsmænd modsatte sig USAs annektering af Texas

Mexikos indignation over USAs annektering af Texas i 1845 stammede fra fem indbyrdes forbundne klager:

1. Krænkelse af territorial integritet

Texas havde været mexicansk territorium siden 1821. Mexico anerkendte aldrig Texas Republiks uafhængighed fra 1836; det betragtede regionen som en opstandsk provins. USAs annektering var derved en aggressionshandling – anektelse af suverænt mexicansk land.

2. Brud på 1828-traktaten om grænser

USA-Mexico Traktaten om grænser (1828) bekræftede Sabine River som grænse og bekræftede mexicansk suverænitet over Texas. Annekterigen ophævede denne traktat enestående.

3. Frygt for USA-eksansionisme

Mexikanske ledere (med rette) så Texas som en trædesten. Præsident Polks "Manifest Destiny"-retorik og ønske om Stillehavshavne (California, New Mexico) signalerede yderligere territoriale ambitioner.

4. Tab af kontrol over den nordlige grænse

Annekterigen opmuntrede amerikanske bosættere til at trænge ind i Nuevo México, Alta California og Coahuila, hvilket svækket Mexikos allerede anspændte grip på sine nordlige departementer.

5. Diplomatisk brud

Mexico brød diplomatiske relationer med USA i marts 1845. Polks efterfølgende troppeudsendelse til det omstridte Nueces Strip (mellem Nueces River og Rio Grande) forårsagede den mexikansk-amerikanske krig (1846–48), som kostede Mexico >50% af dets territorium.

I mexikansk hukommelse forbliver annekterigen den oprindelige synd af USAs imperialisme i Nordamerika.