Carranzas vision: At forene Mexico efter revolutionen

Da Venustiano Carranza overtog magten (1915–1917 som Første Chef, 1917–1920 som Præsident), var hans mål at genopbygge et knust land efter et årti med revolutionskaos (1910–1920).

Kerne-mål

• Konstitutionel orden: Kunngjorde 1917-forfatningen — jordreform (Art. 27), arbejderrettigheder (Art. 123), antiklerikalisme, præsidentiel tidsbegrænsning. stadig Mexicos styre-grundlag.
• Centraliseret magt: Nedslå rivaliserende caudillos (Villa, Zapata) og regionale krigsherrer; etablere federal monopol på vold.
• Jordfordeling: Opdel haciendas; genskab fælles ejidos; giv titler til bønder (langsom, ufuldstændig).
• National suverænitet: Hævd kontrol over olie/mineraler (Art. 27); modstå US-intervention (Pershing-ekspedition, 1916–17).
• Økonomisk stabilisering: Genopret valuta, kredit, infrastruktur; tiltræk udenlandsk kapital (på mexicanske vilkår).
• Politisk institutionalisering: Skab PNR (Partido Nacional Revolucionario) forgænger til PRI — kanaliser konflikt ind i part-system.

Arv og begrænsninger

• Forfatningen overlevede; jordreform fordelte til sidst 100+ mio. hektar.
• Carranza selv blev autoritær; myrdet 1920 på flugt for oprør.
• Sand forening tog årti — Cristero-krig (1926–29), Maximato (1928–34), Cárdenas (1934–40).

Carranza ville ikke bare enhed — han ville et moderne, suverænt, konstitutionelt Mexico. Forfatningen var hans monument; prisen var hans liv.