Tre europæiske magter, der koloniserede Nordamerika med succes

Tre europæiske nationer etablerede varige koloniale fædrenehavne i Nordamerika:

1. England (senere Storbritannien) – Tretten atlantiske kolonier, Newfoundland, Hudson Bay-territorium, og efter 1763 Canada og Florida.
2. Frankrig – Nye Frankrig (Quebec, De Store Søer, Mississippi-dalen til Mexikogolfen), Louisiana, Caribiske øer.
3. Spanien – Florida, Sydvesten (Texas, New Mexico, Arizona, California), Mexico, Caribien, og Stillehavskysten.

Hvorfor disse tre lykkedes

• Vedvarende statlig støtte (korter, sømagt, militær).
• Demografisk kritisk masse (beboere, soldater, missionærer).
• Økonomiske udvindingsmodeller (tobak, sukker, pels, sølv, landbrug) der finansierede vedvarenhed.
• Tilpasningsevne – skift fra erobring til handel til bosættelse, som betingelserne ændrede sig.

Andre magter (Nederlandene, Sverige, Rusland, Portugal) havde midlertidige eller marginale tilstedeværelser (Nye Nederland, Nye Sverige, Russisk Alaska, portugisiske krav) men tabte eller solgte dem til de tre store.