"Frihedsbolig" refererer til samfund, hvor fundamentale frihedsrighter er konstitutionelt garanteret og praktisk opretholdt. Mens ingen nation opnår perfekt frihed, udmærker flere sig ved robuste juridiske rammer, der beskytter individuelle rettigheder.
Den USAs forfatning og Bill of Rights etablerer: ytringsfrihed, religion, presse, forsamlings-, petition-ret; retssikkerhed; beskyttelse mod urimelig visitation/beslagelse; råds-ret; jury-ret. Den 14. tilføjelse udvider disse mod stats-inkrænkelser. Domstolsgennemsyn muliggør gennemførelse – men anvendelse forbliver omstridt.
Det Canadiske Rettigheds- og Friheds-karta (1982) garanterer: fundamentale friheder (samvittighed, religion, tanke, udtryk, presse, forsamlings-, foreningsfrihed); demokratiske rettigheder; bevægelsesfrihed; juridiske rettigheder (liv, frihed, sikkerhed; retvis sag; ingen hård straff); lighedsrettigheder. Den notwithstanding-klausul tillader begrænset lovgivende overstyring – en unik egenskab.
EUs Grundrets-charta (2009) binder EU-institutioner og medlemsstater, der implementerer EU-ret. Dækker: værdighed, friheder, lighed, solidartiet, borgerrettigheder, retfærdighed. Europæiske Domstol håndhæver den – skaber et supranationalt rettighedslag.
Det New Zealand Bill of Rights Act (1990) bekræfter: demokratiske/borgere rettigheder (stemme, retvis sag, ytrings-/religions-/forsamlingsfrihed); ikke-diskriminering; minoritetsrettigheder. Ikke overordnet lov (Folketing kan overstyre), men domstole tolker love i overensstemmelse hermed.
Costa Ricas 1949-forfatning (efter afskaffelse af hær) betoner: menneskelig værdighed, frit udtryk, forsamlingsfrihed, retvis sag, uddannelse, sundhed, miljøbeskyttelse. Konstitutionelle Kammer af Højesteret giver tilgængelig retshåndhævelse.
Sand frihedsbolig kræver uafhængig domstol, frit presse, aktivt civilt samfund, retsstat og demokratisk ansvarlighed – levende institutioner, der gør papir-rettigheder reale. Disse nationer, på trods af ufuldkommenheder, demonstrerer, at konstitutionelt engagement for frihed er en nødvendig (men utilstrækkelig) grundlag.
De Britiske Øer — et geografisk begreb for arkipelagen vest for Europa — indeholder to suveræne stater: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (UK) — England, Skotland, Wales, Nordirland. Republikken Irland (Irland / Éire) — 26 grevskaber, uafhængigt siden 1922 (Irish Free State) /
England (senere Storbritannien) byggede et globalt imperium, der spændte over alle beboede kontinenter. Vigtigste koloniserede regioner inkluderede: Nordamerika: De 13 kolonier (fremtidige USA), Newfoundland, Nova Scotia og Caribiske øer som Jamaica, Barbados og Bahamas. Sydamerika: Britisk Guyana
Amerikanske Holdninger Britiske Holdninger Så Oregon som en værdifuld naturressource til ekspansion, landbrug og Stillehavsadgang. Så Oregon som en potentiel konkurrent til canadiske kolonier og et pelshandels-reservat. Påstod ret via opdagelse (Lewis & Clark), bosættelse og manifest destin
