1700-tallets England: Befolkningsvækst drev fødevareefterspørgsel

I 1700-tallets England genererede en vedvarende befolkningsstigning – fra ca. 4 millioner (1600) til ca. 5,5 millioner (1700) – en skarp øget efterspørgsel efter fødevarer, især korn. Dette malthusianske pres katalyserede en landbrugstransformation.

Hvordan efterspørgslen blev mødt

1. Landbrugsforbedringer ("Landbrugsrevolutionens" forløbere)

• Indhegning: Åbne marker → konsoliderede, hegnede gårdе – forbedrede afgrøder, fordrivede bonder
• Nye afgrøder/skift: Rødbeder, kløver (Norfolk fireårig skift) – nitrogendbinding, vinterføde
• Redskaber: Rotherham-plov, såmaskine (Jethro Tull, 1701), hestehæk
• Husdyr: Selektiv avl (Robert Bakewell) – mere kød/mælk pr. hektar

2. Øget import

• Korn fra Østersøen (Polen, Prussen) via hollandske skibe
• Iriske kvæg, smør, svinekød
• Koloniale sukker, tobak, krydderier – re-eksporteret eller forbrugt

3. Fødevarbehandling og distributionsudvidelse

• Londons markeder (Billingsgate, Smithfield, Covent Garden) skalerede op
• Malning, brygning, bagning, salting, syltning – proto-industrielt
• Forbedrede veje, flodnavigationer, kystskibsfart

Konsekvenser

• Prisrevolution: Kornpriser fyrredoblet 1500-1650; reallønninger faldt
• Social stratification: Gårdbrugere blomstrede; jordløse arbejdere svævede op
• Urbanisering: London 200K → 575K (1600-1700) – Europas største
• Politik: Kornlovene (1660+) regulerede kornhandel; Fattiglove adresserede nød

Ud over fødevarer

Befolkningsvækst drev også efterspørgsel efter brændsel (kul), textiler (uld, så bomuld), boliger og metalvarer – men fødevarer var det primære, umiddelbare og mest politisk eksplosive prespunkt.