Sociale klasser i England, 1888

Victoriansk England i 1888 var rigidigt stratificeret. Samfundet var bret opdelt i tre hovedklasser, hver med distinkte livsstile, erhverv og magt.

Øverste klasse (Aristokrati & Elite)

• Fyrster & Gods-ejere: Hertuger, grever, baroner; store grundejere; Overhus.
• Rige handels-/industribaroner: Nye penge fra bank, skibsfart, fremstilling, imperium.
• Professionelle: Top-advokater (QCs), læger, anglikanske biskopper, høje embedsmænd.

Livsstil: Godsherregårde, London-sæson, patronat, politisk indflydelse, Oxford/Cambridge, store rejser.

Mellemklassen (Borgerlighed)

• Øvre mellemklasse: Fabriksejere, handelshuse, seniormenedžere, vellykkede professionelle.
• Nedre mellemklasse: Butiksejere, kontorister, skolelærere, journalister, mindre embedsmænd, dygtige håndværkere.

Værdier: Anstand, sparsomhed, uddannelse, selvforbedring, evangelisk religion, separate sfærer (mænd arbejder, kvinder hjemme).

Arbejderklassen (Proletariat)

• Faglærte (Arbejderaristokrati): Ingeniører, trykkere, skibsbyggere, minearbejdere (fagforenede, bedre lønninger).
• Halv/ufaglærte: Havnearbejdere, fabrikshandlere, tjenestepiger (største kvindelige erhverv), landbrugsarbejdere, svettede hjemmearbejdere.

Forhold: Lange timer, lav løn, overfyldte slumkvarter (East End), sygdom, ingen sikkerhedsnet. Fagforeninger vokser; fyrstikpigestrejke (1888), havnestrejke (1889).

Marginaliserede grupper

• Fattige / Nødlidende: Casual arbejdere, arbejdsløse, fattighus-indsatte.
• Kriminel underklasse: Tyve, prostituerede (Jack the Ripper mord: 1888 Whitechapel).
• Indvandrere: Irske (efter hungersnøden), Jødiske (russiske/polske pogromer), andre i havnebyer.

1888: Sen victoriansk tid – imperiet på top, industrimagt, men dyb ulighed og social fermentering.