Englands driv til at kolonisere Nordamerika (sen 16.–18. århundrede) udsprang fra en sammensmeltning af økonomisk ambition, religiøs modstand, geopolitisk rivalitet og demografisk pres. Det var ikke en enkelt mesterplan – det var et rart, konkurrencedygtigt, udviklende projekt.
Ved 1750: 13 kolonier, 1,5M+ mennesker, blomstrende eksportøkonomier, modne politiske kulturer, distinkte regionale identiteter. England (nu Storbritannien) havde sit imperium – men koloniernes succes fremkaldte uafhængighedsbevægelsen.
England ville rigdom, sjæle, strategi og frihed (for sig selv). Kolonierne leverede alle fire – så krævede den sidste for sig selv.
Historien om at Vortigern (en 5. århundredes britisk leder) inviterede germanske lejehærer til at forsvare mod piktisk/skotiske ranya – kun for at de opstår og bosætter sig – er den grundlæggende fortælling om angelsaksernes ankomst. Men dens historicitet er hedt debat. Den traditionelle beretning (
London eksporterer ikke i traditionel forstand — det er ikke et fremstillingshub. I stedet kører byens økonomi på højværdige service-eksport, der genererer massive usynlige indtægter. Her er hvad London sælger til verden: 💷 1. Finansielle Tjenester (Kronjuvelen) £75Mrd+ årlige eksport — bank, for
Ifølge UK Home Office data for året der ender marts 2022: Samlede asylansøgninger: 48.540 Førstegangsansøgninger: 28.525 Efterfølgende ansøgninger: 20.015 Top 5 nationaliteter (Førstegangsansøgninger) Iran – 15.067 Afghanistan – 9.953 Irak – 4.993 Eritrea – 4.293 Syrien – 3.573 Kontekst: Disse