Britisk imperiums landkontrol 1750–1901: Expansion til 13,7 millioner kvadratkilometer

Mellem 1750 og 1901 udvidede det britiske imperium sig fra en spredning af kystbefæstninger og amerikanske kolonier til det største imperium i historien — med et top på 13,7 millioner kvadratmil (35,5 millioner km²) i 1920 (lige uden for dit vindue, men 1901-cifren var ~11–12 mio. kvadratmil).

Faser i territorial erhvervelse

Kontrolmekanismer

• Erobring: Militær nederlag (Mysore, Marathas, Sikhs, Zulu, Ashanti, Mahdist)
• Traktat/Afstandelse: Paris 1763, Wien 1815, Nanking 1842, Berlin 1885
• Selskabsstyre → Krone: East India Company (1757–1858) → Government of India Act 1858
• Bosættelse: Australien, NZ, Canada, Kaap — forskydning af urfolk
• Uformelt imperium: Kina (traktathavne), Latinamerika (handel/finans), Otтомan (kapitulationer)

1901-oversigt (Victorias død)

• Befolkning: ~400 mio. (23% af verden)
• Territorium: ~11–12 mio. kvadratmil (24% af land)
• Vigtigste besiddelser: Indien (300 mio.), Canada, Australien, NZ, Sydafrika, Nigeria, Egypten, Malaya, Caribien
• Sømagtdominans: To-magter-standard; kul-stationer globalt

Arv

1750–1901-udvidelsen skabte den geopolitiske, sproglige, juridiske og økonomiske arkitektur i den moderne verden — Samveldet, engelsk common law, parlamentariske systemer, global finans, og vedvarende grænser/konflikter fra Kashmir til Kenya til Mellemøsten.