1. teknologisk ulempe :Lande, der industrialiserede efter Storbritannien, måtte kæmpe med det faktum, at de var på vej ind i en allerede industrialiseret verden. Storbritannien havde en betydelig teknologisk fordel, som gjorde det muligt for sine industrier at producere varer mere effektivt og billigt. Dette betød, at Latecomer -landene måtte arbejde hårdere og investere mere for at indhente.
2. Mangel på kapital :Industrialisering kræver betydelige mængder af kapital, og latecomer -lande manglede ofte de nødvendige ressourcer. Dette skyldtes en række faktorer, herunder begrænset adgang til kredit, mangel på udenlandske investeringer og en lille indenlandsk opsparingsbase.
3. Konkurrence fra etablerede industrier :Latecomer -lande stod også over for hård konkurrence fra etablerede industrier i Storbritannien og andre industrialiserede lande. Disse industrier havde allerede udviklet stærke netværk af leverandører og kunder, og de var ofte i stand til at bruge deres stordriftsfordele til at undergrave priserne på latecomerfirmaer.
4. politisk ustabilitet :Mange Latecomer -lande blev plaget af politisk ustabilitet, hvilket gjorde det vanskeligt for dem at tiltrække investeringer og implementere politikker, der ville støtte industrialisering. Denne ustabilitet skyldtes ofte konflikter mellem forskellige sociale grupper såvel som fra udfordringerne med at skifte fra traditionelle til moderne økonomiske systemer.
Fordele:
1. adgang til teknologi :Latecomer -lande havde fordelen ved at være i stand til at lære af erfaringerne fra Storbritannien og andre industrialiserede lande. De var i stand til at anvende mere avancerede teknologier og undgå de fejl, som disse lande havde begået. Dette gjorde det muligt for Latecomer -landene at industrialisere hurtigere og effektivt end Storbritannien havde været i stand til at gøre.
2. Tilgængelighed af kvalificeret arbejdskraft :Da Latecomer -landene begyndte at industrialisere, var der en voksende pulje af kvalificeret arbejdskraft tilgængelig i verdensøkonomien. Dette betød, at Latecomer -lande kunne tiltrække kvalificerede arbejdstagere fra andre lande, hvilket hjalp dem med at udvikle deres egne industrier hurtigere.
3. nye markeder :Latecomer -lande havde også fordelen ved at kunne få adgang til nye markeder, der var blevet åbnet af Storbritannien og andre industrialiserede lande. Dette gjorde det muligt for Latecomer -landene at eksportere deres varer til en bredere række kunder, hvilket hjalp dem med at vokse deres økonomier hurtigere.
4. Regeringsstøtte :Mange Latecomer -lande var i stand til at drage fordel af statsstøtte til deres industrialiseringsindsats. Denne støtte tog ofte form af toldsatser og subsidier, som hjalp med at beskytte indenlandske industrier mod udenlandsk konkurrence og til at tilskynde til investeringer i nye industrier.
England * Område :130.395 km² * Befolkning :56.300.000 * kapital :London Mauritius * Område :2.040 km² * Befolkning :1.200.000 * kapital :Port Louis England er omkring 64 gange større end Mauritius.
Dit spørgsmål indeholder en fejlagtig antagelse. Vægten af en struktur måles normalt i enheder som tons eller kilogram. Tower of London er et historisk slot og ikke noget, der kan vejes.
Fra januar 2023 er her mulighederne for togpriser for en enkeltrejse mellem Slough og London: 1. Slough til London Paddington (off-peak) - Standardklasse når som helst:Starter fra £12,50 - Super off-peak:Starter fra £6,50 2. Slough til London Paddington (Peak Hours) - Standardklasse når som