Libyas vande: Ingen permanente floder, men wadi'er og ørkensøer findes

Libya har ingen årlige floder. Dets hyperaride klima (95% Sahara) udelukker år-around overfladestrøm. Dog eksisterer episodiske og fossile vand-funktioner.

Wadi'er (Efemere kanaler)

• Wadi al-Kuf (Cuf): >1.000 km lang; dræner Jebel Akhdar (Grøn Bjerg) til Golfen af Sidra. Skybrud efter sjældne vinter-regne.
• Wadi ash-Shati: Stor sydvestlig system; føder Sabkha (salt-flade) af Shati.
• Wadi Zamzam, Wadi Bayy al-Kabir, Wadi Tanezzuft (grænseoverskridende med Algeriet).
• Hundredevis af mindre wadi'er; aktive kun timer/dage pr. år.

Søer

• Ubari-søen (Umm al-Maa): Salt-sø i Ubari Sand Sea (Idehan Ubari), Fezzan. Hypersalin, grundvands-født, omgivet af dyner og dadler. Turist-destination.
• Gaberoun-søen: Nærby oase-sø; lignende oprindelse.
• Kyst-laguner (sebkhas): Sabkhat Ghuzayyil, Sabkhat al-Qunayyin – sæsonvise brackish/saline.
• Kunstige reservoirer: Wadi Kaam, Wadi al-Majnin (nær Tripoli) til vanding/oversvømmelseskontrol.

Grundvand: Den rigtige ressource

Nubian Sandstone Aquifer System (NSAS) – delt med Egypten, Sudan, Chad – ligger under store dele af Libya. Great Man-Made River Project (GMMR) udvinder 2,5 mio. m³/dag fra 1.300+ dybe brønde (500–1.000 m) til kystbyer (Tripoli, Benghazi, Sirte). Fossilt vand (opladet 10–40.000 år siden); ikke-fornybart på menneskelige tids-skalaer.

Libyas vand-fremtid hænger af akvifer-forvaltning, ikke overflade-floder.