1964-1980:Tidlig udviklingsuddannelsesindsats
I de første år efter uafhængighed fokuserede den zambiske regering på at give grunduddannelse til alle borgere. Dette omfattede udvidelse af adgangen til grundskoler og gymnasier og øget antallet af lærere og andet uddannelsespersonale. Regeringen begyndte også at udvikle læseplaner, der inkorporerede udviklingsrelateret indhold, såsom landbrug, sundhed og ernæring.
1980-2000:Udvidelse og diversificering af udviklingsuddannelse
I 1980'erne og 1990'erne udvidede og diversificerede regeringen sin udviklingsuddannelsesindsats. Dette omfattede introduktionen af nye læseplaner, der fokuserede på bæredygtig udvikling, menneskerettigheder og ligestilling mellem kønnene. Regeringen begyndte også at arbejde med ikke-statslige organisationer (NGO'er) og andre partnere for at levere udviklingsuddannelsesprogrammer til landdistrikterne.
2000-nutiden:Styrke udviklingsuddannelse
Siden 2000 har regeringen fortsat med at styrke sine udviklingsuddannelsesprogrammer. Dette inkluderer at øge antallet af lærere, der er uddannet i udviklingsuddannelse og udvikle nye ressourcer og materialer til brug i skoler og samfundsindstillinger. Regeringen har også arbejdet for at fremme udviklingsuddannelse gennem partnerskaber med ngo'er, den private sektor og internationale organisationer.
Aktuel status for udviklingsuddannelse i Zambia
Udviklingsuddannelse er nu en veletableret del af uddannelsessystemet i Zambia. Det undervises i skoler på alle niveauer, fra primær til tertiær. Udviklingsuddannelsesprogrammer tilbydes også af ngo'er, samfundsorganisationer og regeringens egne udviklingsbureauer.
Udviklingsuddannelse i Zambia står over for flere udfordringer, såsom:
- Høj fattigdomsrate
- Mangel på uddannede udviklingsuddannere
- Begrænsede ressourcer
- Begrænset adgang til teknologi og information
- Kulturelle barrierer
På trods af udfordringerne gør udviklingsuddannelse en forskel i Zambia. Det hjælper med at skabe opmærksomhed om udviklingsspørgsmål og til at fremme kritisk tænkning og problemløsning. Det hjælper også med at opbygge et mere informeret og engageret borger, hvilket er vigtigt for en bæredygtig fremtid.
Selvom det generelt er kendt, at den transatlantiske slavehandel bragte millioner af afrikanere til Amerika, er der begrænset information, der eksplicit nævner etiopians slaveri. Her er et par punkter, der skal overvejes om inddragelse af etiopier i den atlantiske slavehandel: Deltagelse af etiopie
1. Animisme er troen på, at alle ting i naturen har en ånd. Denne tro blev afspejlet i vigtigheden af mange elementer i naturen, såsom floder, bjerge og dyr. Det påvirkede også de ritualer, såsom ofringer, som folk udførte for at ære og behage ånderne. 2. Kunsten og musikken i Vestafrika fejrede
Prins Osamwonyi var en berømt Benin-prins og den 11. Oba (konge) af Benin-riget. Historikere mener, at han regerede kongeriget mellem 1040 og 1170 e.Kr. Han var søn af Oba Ewedo og efterfulgte Obas Eweka I og Uwaifo. Prins Osamwonyi er kendt som en af de største konger i Benins historie, kendt f
