Olie-rigdom i Sydvestasien: Land-for-land fordeling

Sydvestasien (Mellemøsten) har ~50% af verdens beviste oliereserver, men fordelingen er meget ulig:

Super-giganter

• Saudi-Arabien: ~267 mia. fat (17% globalt). Ghawar (verdens største onshore-felt), Safaniya (største offshore). Østprovinsen.
• Iran: ~208 mia. fat. Khuzestan-provinsen (Ahvaz, Marun, Gachsaran). Sanktioner begrænser eksport.
• Irak: ~145 mia. fat. Basra (Rumaila, West Qurna), Kirkuk (nord). Post-2003-genopretning løbende.
• Kuwait: ~102 mia. fat. Burgan-feltet (2. største globalt). Lille areal, enorm rigdom.
• UAE: ~98 mia. fat. Abu Dhabi (94% af UAE-reserver: Zakum, Umm Shaif). Dubai mindre.

Store producenter

• Qatar: ~25 mia. fat olie; men verdens største LNG-eksportør (North Field – delt med Irans South Pars).
• Oman: ~5,3 mia. fat. Forbedret olie-udvinding (EOR) kritisk; PDO (Petroleum Development Oman) fører.

Modeste / Aftagende

• Jemen: ~3 mia. fat. Marib, Shabwa. Konflikt stoppede udvikling.
• Bahrain: ~0,1 mia. fat (Bahrain-felt). Første Gulf-producent (1932); nu modnet, aftagende.
• Syrien: ~2,5 mia. fat. Nordøst (Deir ez-Zor). Krig forstyrrede.
• Jordanien, Libanon, Israel, Palæstina: Minimale beviste oliereserver; nylige offshore-gasfund (Leviathan, Zohr, Karish) transformerer energioperspektiver.

Cypern

Udforskningboringer i Eksklusiv Økonomisk Zone (EEZ) – Aphrodite-gasfelt; olie-potentiale ubevist. Geopolitik (Tyrkiet, EU) komplicerer udvikling.

Drivere for variation

Geologi (bassinhistorie), politik (sanktioner, krig), teknologi (EOR, fracking), OPEC+-kvotener, og energiskift-politikker.