Gentlemens aftale 1907-1908: Håndtering af japansk indvandring til USA

Gentlemens aftalen var en uformel diplomatisk forståelse mellem USA og Japan i 1907-1908, designet til at lette spændinger over japansk indvandring. I modsætning til en formel traktat byggede den på gensidig godvilje og eksekutive handlinger snarere end legislativ ratificering.

Historisk kontekst

Ved 1900 boede over 100.000 japanske indvandrere i USA, koncentreret i Californien. Stigende anti-japansk stemning, forværret af 1906 San Francisco-jordskælv – hvorefter japanske indvandrere uretmæssigt blev skyldgjorte – førte til diskrimination og vold. Japan afsendte baron Chinda Sutemi til at forhandle, og præsident Theodore Roosevelt, der søgte at bevare bilaterale relationer, accepterede forhandlinger.

Betingelser og implementering

Japan accepterede at stoppe med at udstede pas til arbejdere med henblik på arbejde i USA, undtagen dem, der sluttede sig til familiemedlemmer eller beskæftigede sig med ikke-arbejdsrelaterede aktiviteter. Som contrapart lovede USA at bæmme diskrimination mod japanske borgere og tillade de allerede til stede at blive, skønt ny familieindvandring blev begrænset.

Arv og ophør

Aftalen reducerede med succes japansk indvandring og forbedrede relationer indtil 1924, da Immigration Act of 1924 effektivt ophørte den ved at forbude asiatisk indvandring. USA og Japan ophævede formelt aftalen i 1952 som en del af fredstraktaten efter Anden Verdenskrig.