Mongoliens historie: Fra oldtidsimperier til modern statsdannelse

Mongoliens eksistens som en distinkt politisk enhed spænder over to meget forskellige tidslinjer.

Modern statsdannelse (1911–nutid)

Den 29. december 1911 erklærede Mongolien uafhængighed fra det sammenbrudne Qing-dynasti, og etablerede Bogd Khanatet – en teokratisk monarki. Efter perioder med kinesisk genokkupation (1919–1921) og hvidrussisk intervention, blev Mongolsk Folkeproklamation udråbt i 1924 som en sovjet-allieret socialistisk stat. Demokratiske reformer i 1990 førte til nuværende forfatning (1992) og navnet "Mongolien" (Mongol Uls).

Dybe historiske rødder

De mongolske folk har formet eurasiatisk historie i over to årtusinder gennem på hinanden følgende konfœderationer og imperier:

• Xiongnu (ca. 209 f.Kr.–93 e.Kr.): Første store steppeimperie, modstander til Han-kina.
• Xianbei (93–234 e.Kr.): Efterfølgere i Mongolien/Manchuriet.
• Rouran Khaganate (330–555): Første til at bruge "Khagan"-titel.
• Göktürk Khaganate (552–744): Tyrkisk, men roddet i mongolisk plato.
• Mongolkejserdømme (1206–1368): Gengis Khans skabelsen – det største sammenhængende landimperium nogensinde.
• Nordlig Yuan (1368–1635): Efterimperialt mongoliskt statskreds.
• Dzungar Khanate (1634–1758): Oirat mongolske rige i vestligt Mongolien/Xinjiang.
• Qing-hersker (1691/1758–1911): Inkorporering i Qing-kejserdømmet.

Således, mens den moderne suveræne stat dateres til 1911, strækker mongolsk nationalitet og imperiel tradition sig over 2.200 år tilbage.