Vand i floder, bække, søer, damme, damme, vådområder og æstuarer kaldes samlet overfladevand – alt ferskvand (og noget saltvand) synligt på Jordens landoverflade.
70% af globale udtag er overfladevand (vanding 70%, industri 20%, kommunalt 10%). Også: vandkraft (16% el), transport, rekreation, økosystemsupport.
Overudnyttelse, forurening (næringsstoffer, kemikalier, plastik), klimaforandringer (tidligere snesmelting, tørke), fragmentering (damme), termisk forandring.
Forvaltnings-paradigme-skift: Fra "udvikling af forsyning" til integreret vandressourceforvaltning (IWRM) – balancering af menneskelige/økologiske behov på tværs af bassin.
Det præcise antal er ukendt. Videnskabsmænd estimerer 250.000 til over 500.000 beskrevne og ubeskrevne marine fiskearter, med nogle projektioner op til 1 million. Det far biggest part forbliver uopdaget, især i dyphav og tropiske habitater. Nye arter beskrives regelmæssigt.
Indus-floden (3.180 km) speises af glacial/sne-smeltevand fra Himalaya, Karakoram og Hindu Kush plus monsun-regn. Dens fem Punjab-sidefloder (de Fem Floder) definerer regionen: SideflodKilde-bjergkædeVigtige noter Sutlej (længste)Kailash (Tibet) / HimalayaFöder Bhakra Dam; historisk Sutlej-Yamun
Kanaler – kunstige vandveje – er bygget i årtusinder for at overkomme geografiens begrænsninger. Deres formål klynger sig i fem varige kategorier: 1. Transport (Primær historisk driver) Før jernbaner var vandtransport 10–20× billigere end landtransport for stykkgods. Kanaler forbundt navigable flode