Amur-floden er verdens tiende længste flod. Den udgør en del af grænsen mellem Rusland og Kina og strømmer gennem tre af verdens største lande: Mongolei, Rusland og Kina. Som en grænseoverskridende flod krydser den flere nationale territorier og anses for en international vandvej underlagt international ret og traktater.
Floden modtager vand fra store sidafloder som Zeya, Bureya og Songhua, og mynner i Okhotsk-havet, en del af Nord-Stillehavet.
Amur-floden er en livsvig vandringskilde til drikkevand, vanding og transport for beboerne i regionen. Den understøtter diverse fisk- og vildtlivspopulationer. Økonomisk set tjener den som en nøgleressource til transport, fiskeri, turisme og vandkraftproduktion for de lande, den strømmer gennem.
Kort sagt er Amur-floden en smuk og afgørende naturresurs, der bærer liv og økonomisk aktivitet gennem hele sit bassin.
Damme er monumenter over menneskelig opfindsomhed – de leverer vandkraft, irigation, flodkontrol og vandsikkerhed. Men bag søerne ligger dybdegående, ofte uomvendelige omkostninger. En klarblikket vurdering kræver at veje disse **syv store negative konsekvenser** mod fordelene. 1. Økologisk fragmen
Påstanden om, at Arktisk Ocean er mest forurenet, er omdiskuteret blandt videnskabsmænd. Mens den står overfor alvorlige trusler, viser andre have (især Middelhavet, Østersøen og dele af Stillehavet) højere koncentrationer af visse forureninger. Arktiske-specifikke trusler Klimaforandringer: Hurtig
Fordampning: Solens varme omdanner overfladevand til damp. Kondensering: Dampen afkoles og danner skyer. Nedbør: Skyldroppe falder som regn, sne, slud eller hagl. Infiltration / Perkolation / Transpiration: Vand siver ned i jorden, opfylder grundvandsledere, eller optages af planter. Samling og Opb
