Religion og stat i Israel: Ikke adskilt — Jødisk stats-ramme

Israel adskiller ikke religion fra regering. Det definerer sig selv som en "jødisk og demokratisk stat" — en dobbelt karakter, der forvinder religiøs og civillovgivende myndighed.

Konstitutionel ramme

• Ingen skrevet forfatning: Grundlove fungerer som kvasi-forfatning
• Grundlov: Menneskeværdighed (1992) — rettigheder "i en jødisk og demokratisk stat"
• Grundlov: Israel som Nationalstat (2018) — Jødisk selvbestemmelse eksklusivt; Hebraisk officielt sprog; Jødisk bosættelse som national værdi

Hvor religion styrer

• Personlig status: Ægteskab, skilsmisse, konversion, begravelse — udelukkende religiøse domstole (Ortodoks Rabbinat for jøder; Sharia-domstole for muslimer; Kristne domstole for kristne)
• Intet civilt ægteskab i Israel — skal gifte sig udlandet eller religiøst
• Kashrut: Statscertificering for offentlige institutioner, militær, mange arbejdspladser
• Shabbat: Offentlig transport begrænset; handel-begrænsninger (lokale love varierer)
• Konversion: Kun ortodoks anerkendt for Hjemkomst-lov statsborgerskab
• Finansiering: Staten finansierer ortodoks jesjivot, rabbinere, religiøse råd; ikke-ortodoks (Reform, Konservativ) minimalt finansieret

Ikke-jødiske borgere (21% arabere)

• Egne religiøse domstole (muslimske, kristne, drusiske) til personlig status
• Men: Jordfordeling, planlægning, budgetter systematiskt ufordelte
• Nationalstatsloven nedgraderede Arabisk fra officielt til "speciel status"

Spændinger & bevægelser

• Haredi (ultra-ortodoks): Værnepligts-fritagelse, kønsskillelse, læreplan-kontrol
• Sekulære/liberale: Civilt ægteskab, offentlig transport Shabbat, pluralistisk konversion, LGBTQ-rettigheder
• Palæstinensiske borgere: Lighed, anerkendelse, uanerkendte landsbyer

Israel = etnisk-demokrati-hybrid. Religion strukturerer statsborgerskab, familie, jord, tid. "Adskillelse" findes kun for ikke-ortodoks jøder og ikke-jøder — der får mindre religiøs tilpasning, ikke mere.