Hvad var formålet med fodbinding?

Praksisen med fodbinding i Kina stammer fra overklassen og spredte sig til sidst til landdistrikterne omkring det 10. århundrede. Det tjente primært som en metode til at vise overklassestatus og var ikke bundet til nogen religiøs overbevisning. Nedenfor er nogle af hovedårsagerne til praksis med fodbinding:

Æstetiske årsager :Fodbinding blev anset for at være æstetisk tiltalende og et tegn på skønhed. Man mente, at det at have små, lotusformede fødder forbedrede en kvindes tiltrækningskraft.

Social status :I det kejserlige Kina blev fodbinding et kendetegn for eliter. For overklassefamilier var det en måde at demonstrere deres døtres manglende involvering i manuelt arbejde, hvilket symboliserer status, elegance og rigdom.

Kulturel indflydelse :Med tiden blev fodbinding indgroet i kinesisk kultur og tradition, selvom det i starten var begrænset til overklassen. Det blev opfattet som et kulturelt ønskværdigt træk og blev bredt vedtaget som et kvindeligt skønhedsideal.

Symbol for tilbageholdenhed og afhængighed :Fodbinding tjente som et bogstaveligt og metaforisk middel til at kontrollere kvinder. Ved at begrænse deres mobilitet blev kvinder begrænset til huslige pligter og afhængige af mænd, da de ikke længere kunne deltage frit i fysisk arbejde.

Det er vigtigt at bemærke, at fodbinding primært blev praktiseret i Kina og ikke var almindelig i andre regioner i Asien. Det var også en samfundsmæssig norm og kulturel praksis snarere end et religiøst krav eller åndelig tro.