Karusselmusik i 70'ernes og 80'ernes sange: Ikke "Here Comes the Sun"

Påstanden om, at The Beatles' "Here Comes the Sun" (1969) indeholder karusselmusik, er forkert – det er en akustisk folk-pop-sang fra 1969 med Moog-synthesizer (George Harrison), ikke calliope/karusseltoner. Og det er ikke fra 70'erne eller 80'erne.

Faktiske 70'ernes/80'ernes sange med karussel/calliope-motiver:

• "Carousel Man" – Cheryl Lynn (1979) – Disco med bogstavelig calliope-intro.
• "Merry-Go-Round" – The Hollies (1972) – Orgel/calliope-tekstur gennem hele sange.
• "Carousel" – Melanie (1971) – Folk med kirmesorgel.
• "Hurdy Gurdy Man" – Donovan (1968, men stor i 70'erne) – Distinkt drejelire/calliope-riff.
• "The Entertainer" – Marvin Hamlisch (1974, fra The Sting) – Scott Joplin rag, calliope-lignende klaver.
• "Wurlitzer" – The Shadows (1981) – Instrumental, kirmesorgel-lyd.
• "Calliope" – The Residents (1980) – Avantgarde, bogstavelig calliope-sampling.
• "Carouselambra" – Led Zeppelin (1979, In Through the Out Door) – Synthesizer/orgel, der evokerer kirmes-drift.

Hvorfor tropen? Calliopes (damporgler) drev karusseller. Deres lyse, penetrerende, lidt udstemte lyd = nostalgi, barndom, uhyggelighed. Brugt i Pink Floyds "Jugband Blues" (1968), The Doors' "The End" (1967), Tom Waits (konstant), Mr. Bungle, Gorillaz.

Så: Ikke Beatles. Ja til Cheryl Lynn, Hollies, Melanie, Donovan, Hamlisch, Residents, Zeppelin – og utallige filmmusikker (The Sting, Halloween, American Horror Story).