Den borgerlige mellemstand i tidlig moderne Europa (1500'ere–1600'ere)

Definition af "den midlertidige sorte"

I 16. og 17. århundrede besatte "mellemklassen" (ofte kaldt den midlertidige sorte eller bourgeoisie) det sociale rum mellem den landede adel/aristokrati og bondestanden/den urbane fattigdom. De blev defineret af økonomisk uafhængighed – at eje kapital, værktøjer eller færdigheder – ikke af fødselsret.

Hvem de var

• Købmænd & handlende: Lokale forhandlere til internationale købmænd (Hanseatiske, Levant, Østindiske kompagnier).
• Mesterhåndværkere: Guldsmede, vævere, trykkere, urmager – lægmestre, der ansætter geseller/lærlinge.
• Yeoman-bønder: Frije jordere, der dyrker egen jord (100+ acre), producerer overskud til marked.
• Professionelle: Advokater, læger, præster, notarer, lærere.
• Embedsmænd: Toldinddrivere, ekspedienter, lavere kongelige embedsmænd.

Livsstil & værdier

• Komfortable men ikke prunkende hjem; investering i uddannelse (høj læsekyndighed).
• Aktive i læg, byråd, sognevestry, milits.
• Protestantisk reformation resonancerede – vægt på sparsomhed, hårdt arbejde, individuelt samvittighed.
• Mecenater for folkesproglig litteratur, videnskab, religiøs reform.

Historisk indflydelse

De drev den Kommercielle Revolution, finansierede udforskninger, udfordrede adelsprivilegier, og lagde grundlaget for kapitalisme og demokratiske idealer. I England og Den Nederlandske Republik kulminerede deres politiske opgang i 17. århundredes revolutioner.