Flere faktorer udgør forhindringer for at opnå sådanne ekstreme hastigheder:
1. Teknikkompleksitet: At designe en rutsjebane, der kan modstå de enorme kræfter og belastninger, der er forbundet med 200 mph-hastigheder, kræver avanceret teknik og materialevidenskab. Strukturen skal være i stand til at håndtere højhastighedspåvirkninger, vibrationer og aerodynamik.
2. Sikkerhedsbekymringer: At sikre rytteres sikkerhed ved så høje hastigheder er en afgørende bekymring. Potentialet for ulykker, kvæstelser og dødsfald stiger markant ved disse ekstreme hastigheder. Foranstaltninger som avancerede fastholdelsessystemer, sporovervågning og nødprotokoller skal overvejes nøje.
3. G-Force-begrænsninger: Den menneskelige krop kan kun udholde begrænsede G-kræfter, før den oplever ubehag, blackout og andre sundhedsrisici. En rutsjebane, der når 200 mph, skal omhyggeligt styre G-kræfterne for at sikre en spændende, men sikker oplevelse for ryttere.
4. Spordesignudfordringer: At opnå og opretholde en hastighed på 200 mph kræver en utrolig lang og stejl bane. Faktorer som tyngdekraft, friktion og luftmodstand skal omhyggeligt beregnes og afbalanceres for at opretholde den ønskede hastighed over en lang afstand.
5. Finansiel levedygtighed: At bygge en rutsjebane med så ekstreme specifikationer ville kræve betydelige investeringer, hvilket gør det til et økonomisk risikabelt foretagende for forlystelsesparker. Markedets efterspørgsel og investeringsafkast skal retfærdiggøre de betydelige omkostninger.
6. Kytteraccept: Ikke alle ville være villige eller i stand til at opleve en 200 mph rutsjebane. Frygt, køresyge og andre faktorer kan begrænse tiltrækningen ved sådan en ekstrem tur.
Selvom der eksisterer teoretiske muligheder, er de praktiske udfordringer og risici forbundet med at bygge en 200 mph rutsjebane i øjeblikket uoverkommelige. På nuværende tidspunkt prioriterer rutsjebanedesignere sikkerhed, pålidelighed og den overordnede nydelse for ryttere, og finder en balance mellem spænding og håndterbare hastigheder.
Der er mange forskellige ting, der kan ske i underjordiske tunneler. Nogle af de mest almindelige aktiviteter omfatter: * Transport: Underjordiske tunneler bruges ofte til transport, såsom undergrundsbaner, tog og biler. * Hjælpeprogrammer: Underjordiske tunneler kan også bruges til at huse forsyn
Der er flere amerikanske byer, der har underjordiske undergrundsbaner: * New York City * Chicago * Philadelphia * Boston * San Francisco * Washington D.C. * Los Angeles * Atlanta * Baltimore * Cleveland
Mulighed 1:Metro Tag 2-toget fra Penn Station til Bergen St. station. Derfra er der en kort gåtur til Park Slope. Turen vil tage cirka 35 minutter. Mulighed 2:Bus Tag B63 bus fra 7th Avenue og 33rd Street til 4th Avenue og 9th Street. Derfra er der en kort gåtur til Park Slope. Turen vil tage