Ca. 90 arter af afrikanske antiloper vandrere på kontinentet, men de bliver kun begleitet af én art okapi. Okapien er ikke slægtet med antilopen; dens nærmeste slægtning er giraffen. En antilop er et lige-tået hulv-dyr, slægtet med kvæg, getter og får. Okapi og antiloper er browsere, dvs. de spiser kviste, skud og blade af træer og buske. Antiloper græsser også, dvs. de spiser jordnære planter.
Okapien er en tygge-dyr fundet kun i det tropiske regnskov i Zaire i højder mellem 500 og 1.000 meter (1640–3281 fod). Dens gennemsnitlige kropslængde er 2,4 meter (8 fod), og den står ca. 1,5 meter (5 fod) på skulderen. Den har en lang hals, store fleksible ører og en brun krop. Okapien har zebra-striber på benene og bagkroppen samt hvide strømper på anklene. Farverne bruges til camouflage i skovene, hvor den lever. Som sin slægtning giraffen har okapien en lang sort tunge til at bide og pleje sig. Dens kost er varieret, og den har endda været observeret at spise trækul fra brændte træer.
Antilopinae er en underfamilie i familien Bovidae. Generelt er de små til middelstore antiloper, udviklet til at løbe over åbent terræn. Springboken lever i Sydafrika. Den er 122–142 cm (48–56 tommer) lang og står 74–89 cm (29–35 tommer) højt på skulderen og vejer 30–48 kg (66–106 lbs). Thomsons gazelle lever i Kenya, Tanzania og sydligt Sudan. Den er 0,8–1,2 meter (2,6–4 fod) lang, står 0,55–0,8 meter (1,8–2,6 fod) højt og vejer 15–35 kg (33–77 lbs). Gerenuken er lidt større, ca. 43 kg (95 lbs) og 140–160 cm (55–63 tommer) lang og lever tæt på samme region som Thomsons gazelle. Alle browser og græsser, og gerenuken er kendt for at stå på hindbenene for at nå ellers uudslige træblade. De lever alle i flokke, hvis sammensætning varierer fra haneflokke til mor-grupper til haner med harmer.
Dik-dikken, navngivet efter deres alarm-rob, er de mindste antiloper. De tilhører slægten Madoqua. Mindst tre arter af dik-dik findes i Somalia, Etiopien, Kenya, Uganda, Sudan, Namibia, Tanzania og Angola. De står ca. 30 cm (en fod) på skulderen og vejer 3–5 kg (6,6–11 lbs). Dik-dikker er så små, at de skal spise meget, mest blade af træer og buske, græs, urter og sedge. De får det meste af deres vand fra vegetationen de spiser. De lever i familiegrupper af forældre og deres afkom.
Slægten Taurotragus har to arter af antiloper: den almindelige og den gigantiske eland. Elandene er de største antiloper. Den gigantiske eland lever fra Senegal gennem sydligt Sudan. Haner er større end hunner og vejer mellem 400 og 1.000 kg (882–2.204 lbs). Hunner vejer 300–600 kg (661–1.323 lbs). Hanen står 1,2–1,8 meter (4–6 fod) højt på skulderen og er 2,1–3,4 meter (7–11 fod) lang. Den gigantiske eland har store spiral-formede horn, der hos haner kan blive op til 1,2 meter (4 fod) lange. Den almindelige eland findes fra Etiopien ned til Sydafrika og er kun lidt mindre end den gigantiske eland. Begge eland-arter lever i flokke på ca. 25 individer og spiser blade og frugter fra træer, græs og urter. Eland bruges til kød, skind og mælk – trods deres størrelse er de dryge dyr og let at domesticere.
Savanner er store græsmarksområder, der prædominerer i Afrika. De findes i Indien og i nogle nordlige regioner af Sydamerika. De dominante former for planteliv i savannerne er græs og små planter. Der er nogle træer, men de er ret sjældne. Dog findes andre trædannede planter i form af tornbuske. Man
Meminable for deres størrelse og unike anatomi, er elefanter favoritter blandt skolebørn – og mange voksne – overalt. Den afrikanske elefant er en især imponerende art, da den er større og mere aggressiv end sin asiatiske modstykker. De elefanter, du ser i en cirkus eller i en film, er uvariablet as
Der findes intet større skabne, der vandre på jordens overflade, end den afrikanske elefant. De er endda større end asiatiske elefanter, vejer op til 6.350 kg. Den bedste måde at skelne mellem de to på er at se på deres ører. Afrikanske elefanters ører er betragtelig større end asiatiske elefanters
