Hvordan var livet inde i et motte- og bailey-slot?

Livet inde i et motte-and-bailey-slot var hårdt og ubehageligt, især for de lavere klasser. Borgene var ofte overfyldte og uhygiejniske, og der var lidt privatliv. Luften var fyldt med lugten af ​​røg, sved og affald. Gulvene var som regel dækket af mudder eller siv, og væggene var ofte bare og trækfulde.

Størstedelen af ​​befolkningen boede i borggården, som var den ydre del af slottet. Borgen var omgivet af en voldgrav og en palisade, og den indeholdt størstedelen af ​​slottets bygninger. Disse omfattede herregården, kapellet, køkkenet, staldene og værkstederne. Herrehuset var den største og vigtigste bygning på slottet. Det blev brugt til fester, møder og andre vigtige begivenheder. Kapellet blev brugt til gudstjenester, og køkkenet blev brugt til at lave mad. Staldene blev brugt til at huse herrens heste, og værkstederne blev brugt til fremstilling og reparation af våben og andet udstyr.

Herren og hans familie boede i motten, som var den hævede, inderste del af slottet. Motten var sædvanligvis omgivet af en træ- eller stenmur, og den indeholdt herrens private gemakker og vagten, som var den stærkeste bygning på slottet. Skabet blev brugt til opbevaring af værdigenstande og til at forsvare slottet i tilfælde af angreb.

Livet inde i et motte-and-bailey-slot var fuld af fare. Borgene blev ofte angrebet af fjender, og indbyggerne skulle konstant være på vagt. I krigstid var borgene ofte belejret, og indbyggerne måtte udholde lange perioder med afsavn og nød.

På trods af strabadserne kunne livet inde i et motte-and-bailey-slot også være givende. Borgene gav beskyttelse mod fjender, og de var ofte centrum for det sociale og kulturelle liv i lokalsamfundet. Borgernes beboere havde en stærk fællesskabsfølelse, og de var ofte meget loyale over for deres herre.