Datering af Eksodus: Hvornår krydsede hebræerne Røde Hav?

Den bibelske beretning i 2. Mosebog beskriver israelitternes flugt fra Egypten genom et mirakuløst adskilt Røde Hav. At fastlægge en historisk dato til denne begivenhed har udfordret forskere i århundreder.

13. århundrede f.Kr. Konsensus

De fleste historikere og arkæologer, der argumenterer for en historisk kerne, placerer Eksodus i 13. århundrede f.Kr. (1200-tallet f.Kr.), under Farao Ramses II's regeringstid (1279–1213 f.Kr.) eller hans efterfølger Merneptah. Dette stemmer overens med:

• Merneptah-stelen (ca. 1208 f.Kr.), den tidligste ekstra-bibelske nævnelse af "Israel" i Kanaan.
• Arkæologiske bevis for bosætningsmønstre i de centrale højlande i Kanaan, der optræder i Jernalder I (sen 13.–11. århundrede f.Kr.).
• Henvisninger til forrådsbyer Pithom og Raamses (2. Mose 1:11), identificeret med Pi-Ramesses, bygget af Ramses II.

Alternative teorier

• Tidlig dato (15. århundrede f.Kr.): Baseret på 1. Kongersbog 6:1 (480 år før Salomons Tempel), peger på Amenhotep II eller Thutmose III. Mangler arkæologisk support for Israel i Kanaan så tidligt.
• Ingen historisk Eksodus: Mange forskere ser fortællingen som teologistisk grundlovs-myt, sammensat århundreder senere, der afspejler kollektiv hukommelse af diverse migrationer og egyptisk tiltrækning fra Kanaan.

Løbende debat

Ingen direkte egyptisk optagelse af Eksodus findes. "Røde Hav" (hebræisk Yam Suph, "Rørhav") placering er også omstridt — muligvis en sumpet sø nær Suez-isthmus snarere end den dybe Akaba-bugt. Datoen forbliver et emne for ivrig faglig diskussion, ikke fastslået faktum.