Hvorfor dør folk efter at være kommet ned fra Mount Everest?

Flere faktorer bidrager til risikoen for død efter nedstigning fra Mount Everest:

Højdesyge: Mount Everest ligger i en højde af 29.029 fod (8.848 meter), hvor luften er tynd og indeholder mindre ilt. Dette kan føre til højdesyge, som kan forårsage symptomer som åndenød, træthed, kvalme, opkastning og hovedpine. I alvorlige tilfælde kan højdesyge føre til døden.

Hypotermi: Temperaturen på Mount Everest kan falde til -22°F (-30°C), og vindafkølingen kan få det til at føles endnu koldere. Dette kan føre til hypotermi, som opstår, når kroppen taber varme hurtigere, end den kan producere den. Hypotermi kan forårsage forvirring, desorientering og til sidst død.

Udmattelse: At bestige Mount Everest er en fysisk krævende opgave, der kan tage uger eller endda måneder. Kombinationen af ​​høj højde, kolde temperaturer og stærk vind kan føre til udmattelse, hvilket kan forringe dømmekraft og beslutningstagning. Udmattelse kan også gøre det sværere at håndtere andre udfordringer, såsom højdesyge og hypotermi.

Ulykker: Terrænet på Mount Everest er forræderisk, og der er mange farer, såsom sprækker, laviner og isfald. Disse farer kan forårsage ulykker, der kan resultere i døden.

Iltmangel: Luften i store højder indeholder mindre ilt, og det kan have en negativ indvirkning på hjerte og lunger. Det kan også påvirke fysisk og mental præstation.

Komplikationer efter klatring: Selv efter at have nået toppen af ​​Mount Everest, er der risiko for komplikationer efter klatring, såsom lungeødem (væske i lungerne) og cerebralt ødem (væske i hjernen). Disse forhold kan udvikle sig, når kroppen har haft for meget tid til at tilpasse sig de lavere iltniveauer på toppen.

Kombinationen af ​​disse faktorer gør nedstigning fra Mount Everest til et farligt foretagende. Selv erfarne klatrere er ikke immune over for risici, og selv en lille fejl kan have fatale konsekvenser.