Islands tre bjergrækker: Høylandene, Vestfjorderne og Østfjorderne

Islands bjerge er ikke arrangeret i klassiske parallelle rækker – de er vulkaniske, glaciale og tektonisk fragmenterede. Geografer grupperer dem i tre hovedregioner:

1. Centralhøylandets bjergregion

• Natur: Omfattende indre plateau (400–800 m i gennemsnit), ikke en enkelt ryg.
• Merkmaler: Iskapper (Vatnajökull, Hofsjökull, Langjökull), vulkanske systemer (Bárðarbunga, Grímsvötn, Askja), rhyolitbjerge (Landmannalaugar), geotermiske felter (Hveravellir, Kerlingarfjöll).
• Toppe: Hvannadalshnúkur (2.110 m, Öræfajökull/Vatnajökull) – højeste. Andre: Snæfell (1.833 m), Herðubreið (1.682 m, "Dronningen af de islandske bjerge").
• Adgang: F-veje (kun 4x4), kun sommer (jun–sep). Ingen permanente bosættelser.

2. Vestfjorderne (Vestfirðir) bjergregion

• Natur: Dybtdissekeret halvø – fjorder udhugget af gletsjere, skarpe basaltrygge (10–16 mio. år).
• Struktur: Ikke en sammenhængende række; serie af parallelle rygges adskilt af fjorder (Ísafjarðardjúp, Arnarfjörður, Patreksfjörður).
• Toppe: Kaldbakur (998 m), Bolafjall (638 m), Kirkjubólsfjall.
• Karakter: Dramatiske kystklipper (Látrabjarg – 14 km, 441 m, lundefugle), aflegne veje (Dynjandi vandfald), små fiskebyer.

3. Østfjorderne (Austfirðir) bjergregion

• Natur: Lignende fjord-bjerg arkitektur, ældre basalte (12–13 mio. år), mindre gletsjeret.
• Struktur: Bredde daler, afrundede toppe, omfattende skråhalde. Fjorder: Seyðisfjörður, Reyðarfjörður, Fáskrúðsfjörður, Stöðvarfjörður.
• Toppe: Snæfell (1.833 m, egentlig Centralhøyland men adgang via Østfjorderne), Gautatindur (1.024 m), Víknaslóðir vandreruteområde.
• Karakter: Rensdyr (eneste vilde flok i Island), forladte gårde, Seyðisfjörðurs kunstmiljø, Ringvejen (Rute 1) krydser.

Andre bemærkelsesværdige massiver

• Snæfellsnes halvø: Snæfellsjökull (1.446 m, stratovulkan + gletsjer) – "Rejse til jordens indre" scenerie.
• Troldehavnen (Tröllaskagi): Nord – alpine toppe, heli-ski, Siglufjörður.
• Eyjafjallajökull / Katla / Hekla: Syd – aktive vulkaniske bjerge, ikke rækker.

Island har ingen "bjergrækker" i alpin/andinsk forstand – ingen kollisionsorogenese. Dens bjerge er vulkaniske konstruktioner og glaciale skulpturer på en sprederyg. De tre "rækker" er egentlig fysiografiske regioner. For vandrere: tænk vulkaniske ørkener, rhyolit farvefelter, gletsjerudløb og fjordvægge – ikke sammenhængende rygges.